Hvis du har booket Jeppe Søe til et foredrag, finder du her tekster, ideer til markedsføring og billeder til fri brug i din markedsføring af arrangementet.
Har du brug for at drøfte yderligere ting med Jeppe Søe, er du velkommen til at sende ham en mail på info@jeppe.dk – eller ringe 22155541
Hvad skal Jeppe Søe bruge til foredraget:
- Udstyr: Jeppe Søe bruger udelukkende det levende ord.
Hvis der er en tavle eller en anden mulighed for at sætte et par streger, er det godt for foredraget, men det er ikke et krav. - Mikrofon: Jeppe Søe taler meget tydeligt og højt! Men i store forsamlinger, eller steder med telefslynge, kan en mikrofon være en god ide (dog må det ikke være en håndholdt, men en klipsmikrofon eller headset)
- Opstilling: Jeppe Søe bruger ikke talerstol, da han aldrig står stille under et foredrag.
Hvordan kan jeg markedsføre foredraget:
- Jeppe Søe stiller sig gerne til rådighed for eventuelle interviews med lokalpressen forud for et foredrag, som arrangør kan man give pressen Jeppe Søes mobilnummer: 22155541.
- Vi foreslår at man indtaster foredraget på www.kultunaut.dk og også husker at sætte det på egen hjemmeside.
- Pressemeddelelser fungerer ofte rigtigt godt, samt plakater i lokalområdet. Arrangøren er velkommen til at plukke tekster frit her på hjemmesiden til brug for markedsføringen!
- Har du husket at tage kontakt til de lokale skoler eller gymnasier for at høre, om det måske var noget for en klasse at møde op som del af deres undervisning? Det har haft stor effekt på deltagerantallet mange steder.
- Vær aktuel i dine pressemeddelelser! Jeppe Søe taler altid om aktuelle emner og tager dagens overskrifter med i foredraget.
Istedet for at skrive:
“Jeppe Søe holder foredrag i menighedshuset”
er det ofte bedre at skrive:
“Er du træt af “Vild med Dans” og synes du ikke du får noget for licensen? Fylder finanskrisen for meget i medierne og hvorfor er det aldrig positive ting man hører? Få svaret når Jeppe Søe gæster menighedshuset”.
- Prøv at fange folk ind med hårdere ord.
Billeder af Jeppe Søe:
Der er nye billeder på vej, som også er i stor kvalitet og kan bruges frit af pressen og arrangøren.
Hvordan afregnes med Jeppe Søe:
De fleste afregner kontant eller med check, hvor Jeppe Søe på stedet oplyser CPR og andre oplysninger til skat.
Alternativt kan der sendes en faktura, hvis det er virksomheder der afholder arrangementet.
For det offentlige sendes elektronisk faktura.
Beløbet skal altid betales senest 8 dage efter foredragets afholdelse.