25 års fødselsdag til www

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

BIIIIIIIIIIP..boooooioiiiooooo..krrrrrrr… Vente, vente… Krrrrrr.. Shhhhhhhh.

Endelig online. Kun 1 minut tog det at hente en tekst post hjem via Politikens lukkede klientsystem. Senere WWW som nu bliver 25 år og verden blev ny.

Engang kunne vi diskutere hvem ser opfandt glødelampen i timevis i kortklubben. Nu Googler vi.
Engang brugte vi 25 kroner på at ringe til oplysningen, for at få nummeret på en eller anden person. Nu er han på facebook.
Engang slikkede vi på frimærker og gik i postkassen.
Engang tog vi i banken med en bankbog og fik et stempel.
Engang lejede vi en movieboks og skulle spole båndet helt tilbage uden vi slæbte lortet retur. I dag streamer vi.

25 år er gået. Jeg elskede mulighederne fra første sekund, hvor Dagbladet Politiken åbnede en mulighed for at deltage i debat med andre læsere på en “slags lukket net”. Det var dyrt, fordi man skulle ringe til et nummer i København og betale opkaldet. Der var frihedsstemning da Cybercity endelig åbnede et nummer i Jylland til lokaltakst. Selvom der tit var optaget.

Jeg var vild med, at vi selv i midt 90’erne kun havde en enkelt på TV3-redaktionen, nemlig bibliotikaren, der kunne chekke vores ene mail og printe ud til os, hvis seerne havde noget på hjerte.
Der var folk i ledelsen der ikke mente vi skulle have en email i rulleteksten fordi det virkede for fancy. Så kom DR sgu først.

Jeg elskede telefax, hvor man kunne få et hakket sort/hvidt billede på papir.

Jeg elskede min første smartphone, der var så smart at man kunne wappe og endda rigtigt tastatur, hvis man slog telefonen helt ud. Og så kunne man pludselig se hvem der ringede med vis nummer – også hjemme, hvis man købte en boks. Og havde man en CD sat i computeren, kunne man se Maiken Vexsø rende rundt i en virtuel by, Opasia, hvor man kunne købe lidt ind. Det tog dog ikke kun 5 minutter. Langtfra.

Læs også:  Villums første valghandling

Jeg var vild med at kunne sende 45 bogstaver afsted på SMS, selvom det kostede 2,50 og man klikkede mange gange for at skrive et Ø.
Senere knuselskede jeg da MMS gav mulighed for at sende et billede. Og jeg via 3 pludselig kunne lave et ekstremt dyrt videoopkald på en helt speciel telefon.

Så kom ISDN hvor man dog skulle betale for to opkald af gangen. Så ADSL. Så bredbånd. Så fiber og trådløst i luften.

Siden min commodore64 og før ZX81 har jeg været aldeles hooked på mulighederne. Ikke så meget på teknologien, men på det, som den giver os mulighed for.

Før kunne vi skrive et læserbrev og sende det til en redaktør, der vurderede om vores ord og holdning var god nok til at komme på tryk.
Nu trykker vi selv. Dagligt. Og en status på facebook kan, hvis den er væsentlig, blive set mere end avisernes daglige oplag.

Mulighederne er blot værktøjer. Vi kan bruge dem som vi vil.

Nogle deler mest videoer af folk, der falder på skateboard. Andre spiller FARMVILLE eller spiller den af. Alle behov kan dækkes. Eller bedækkes. På nettet.

Selvfølgelig fortsætter udviklingen. Vi kan mere i morgen end vi kan i dag. Men udviklingen de sidste 25 år har været ekstrem. Og lige nu sidder jeg på en rasteplads og skriver et “læserbrev” som er trykt om 10 sekunder. Og har læsere om 11. Reaktioner om 12. Og er delt om 13.

Det er i sandhed en udvikling der forandrer os. Det kan gå stærkere imorgen. Men mon ikke den største forandring var, da vi gik fra offline til online.

Læs også:  Peters Jul i Ribe

Måske det næste bliver HVAD vi så bruger det til. Måske udviklingen mere vil gå på, at vi lærer at bruge det hele bedre. Og til noget væsentligt. Hvad det så end er.

Under alle omstændigheder: TILLYKKE TIL WWW.

OG… Hvis denne historie virker bekendt på din udvikling, så DEL og LIKE da endelig.

/søe.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.