Hvis du har en lille pause i dagens travle kalender, befinder dig i hovedstadens euroforiserende hastighed og trænger til at få pulsen ned på et niveau, der er livgivende – så smut ind af porten på Vartov. Inde på den anden side sidder Grundtvig og kigger på en lille gård, hvor byens larm holdes ude. Bænke og borde, der kan være støttepille for din krop i en tid, hvor du kan fordybe dig i nye tanker og eftertanker. Og så er der ÅND! Dette gamle mærkelige ord på tre bogstaver, der gør hele forskellen – uden at vi kan eller skal forklare hvorfor. Det er ånd der gør, at det er hyggeligere at sidde på et værtshus med rødt plys, røglugt og sædpletter på gulvet fra en tur efter lukketid – end en arkitekskabt koncept-cafe. Det er ånd der gør, at trives bedre til den spontane sammenskuds-middag med venner vi ikke vidste kom – end den parmiddag, vi har haft pligtskyldigt i kalenderen, siden sidst hvor det var de andres tur. Det er ånd der gør, at vi svæver en smule ind i sjælen og føler, at vi hører til. Og afskyr det ånds-svage. Vartov er et åndehul. Kommer du? Jeg sidder et sted og stener med Frederik. Lidt endnu. Pulsen venter udenfor…
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
