ANDEN FLYVER ENDNU HØJERE

– Ternet Ninja 2, en slags and-meldelse.
“Aj hvor er det bare upassende at vise en reklame for James Bond før en børnefilm”, sagde en mor lidt for højt, mens hun søgte andre voksnes øjne i jagten på respekt.
– Jeg vendte det hvide ud af øjnene og tænkte bare “hold fast i sædet Trunte, om lidt får Matthesen ordet”.

Salen var fuld, det var endda frokosttid. På en lørdag med solskin over Aalborg. Proppet med forældre og deres børn, parate til at se det lille voldelige tøjdyr endnu engang på det store lærred.

Og ganske som forventet fik vi som fortjent. Ludere, lommetyve, alt man tænker men aldrig kunne sige højt, siger figurerne uden blusel. Det bliver ved og ved, så selv den mest krænkelsesparate forælder, i sin søgen efter næste shitstorm-fix giver op overfor mængden af mulige Facebook-opslag. Det er befriende. Ualmindelig befriende. Og det har en indbygget pointe.

Anders "Anden" Matthesen har skruet en anelse ned for tempoet, hvilket gør at pointerne og moralen står endnu mere tydeligt end i første film. Vi når både at klukgrine, krumme tæer og tænke os om undervejs. Det er klædeligt, fordi Matthesens pointer er vigtige. Det er samme livsfilosofi som han i utallige shows har fremført. “Tal for dig selv”, “Anders”, “Anden på coke” og især “Anders Matthesen vender tilbage” og “Terkel i Knibe” er skåret skarpt – ikke efter en kommerciel læst, men for at udbrede et budskab om personlig frihed, fornuft og ikke mindst modet til at være sig selv, fremfor at kopiere andre.

Ternet Ninja 2 er klart bedre end nummer 1. Som ellers var forrygende. Hans fokus er mere målrettet og mine unger var denne gang omgående med på moralen, mens de sidst havde flere spørgsmål. Humoren driver ned gennem hele filmen – der er et spark i bollerne på overforsigtige forældre, de unges fokus på at sætte hashtag på enhver situation, veganeres religiøse tilgang til køkkenet og farmands egocentrerede drømme om at skabe en app, som jo er det nyeste nye. Onkel Steward er tilbage i topform, da familien møder ham på en luderbar i Thailand – og på intet tidspunkt har Matthesen tænkt “går den vits mon foran børn?”. Gudskelov!

Mange forældre på min alder husker nok, da Anden sammen med Bossy Bo lavede indslag til børneradio. Havde det været i dag var folk gået amok på P3 og DR. Jeg tænker dansk folkeparti i samspil med diverse psykologer havde talt om den ekstremt skadelige virkning virkeligheden kan have på børn, ligesom man sagde da vi kunne leje en movieboks og tre vhsfilm for en hund. Dengang var der også ballade, men ingen sociale medier at kaste op i. Så brokrøvens bræk landede alene der, hvor vedkommende selv stod. Ikke rart at besudle eget ståsted og derfor kastede man mindre op. Idag kan opkast spredes over hele kloden på et lille gylp.

Gudskelov fik vi ikke lukket det lille åndehul af ærlighed og ligefremhed i Matthesen, der siden har videreudviklet genren og nærmest gjort den til sin egen.

Anden evner altid fornyelsens kunst. Jeg tror faktisk det er Matthesens første 2’er nogensinde. Altid skal der helt nye boller på suppen for at fremhæve sin pointe på en ny måde. Efter børneradio kom hørespillet Terkel i Knibe, der handlede om mobning. Og så stilskift på stilskift. Altid nyt i forhold til det seneste. Det er virkelig godt og ekstremt inspirerende. Men… Jeg håber Matthesen med denne 2’er tager ved lære, fordi det med mellemrum kan være godt at lege videre på en idé. Lade den summe og vende stærkt tilbage. Det er i hvertfald lykkedes med Ternet Ninja 2, som du skal se. Altså skal se!! Har du børn eller børnebørn, afsted med dig. Det er befriende, sjovt, krænkende og pisse alvorligt på samme tid. Og budskabet klart og vigtigt. Mere af det tak. Ikke bare fra Anden, men i det hele taget. Nu har han vist vejen, den vandrer vi gerne videre på. Hende der påpegede James Bond trailer hørte vi ikke mere fra. Gudskelov.

(Foto taget til vores eget – Kulturmagasinet "Et Cetera" – af Claus Peuckert)