ANDERS, JULIUS OG DEN DÅRLIGE HØST

Jeppe SøeSøeforklaringer1 kommentar

Der er ikke noget bedre end landmænd. Vi kan ikke uden dem. Ikke fordi de har betydning for Danmark overhovedet, men fordi de som pauseklovne leverer den årlige humoristiske afslutning på nyhederne, hvor landmanden med et kornaks i munden og begge gummistøvler solidt plantet i plovfuren, fortæller på tårevædet vestjysk, at høsten igen i år bliver dårlig.
Sådan vil vi ha en rigtig landmand. Uden den melding fra landbruget bliver der ingen skift på årstiderne.
Meldingen om den dårlige høst er en tradition som Sankt Hans og juleaften. Når pressen opsøger landmanden, er det for at han skal leve op til denne rolle. Han skal klappe dyrene blidt på hovedet, og grisen skal ha’ krølle på halen. Der skal være lidt Poul Reichart og Anders & Julius over det – ellers kan byboerne ikke følge med.

Velkommen på forsiden

Men sandheden er jo en helt anden, derude på landet. Solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, som Grundtvig skrev.
Bønderne driver en toptunet moderne industri og bør behandles som sådan. Forbrugerne bliver igen og igen forargede, når landbruget hilses “velkommen på forsiden”. En journalist er ved en fejl kørt ned af en grusvej, og dér i grøftekanten ligger to døde svin. Bare smidt på jorden. Der er hverken kors eller gravstene. Billedet bliver taget og følges af teksten om den bestialske landmand, der hader dyr og iøvrigt også er skyld i, at vi ikke har rent drikkevand.
Ingen tænker på, at to døde dyr er en flot overlevelsesprocent, når besætningen tæller 2000 på den anden side af grøftekanten. Men hvem kommer helt derinde, hvor man kan få snavs på sine dyre mode-sko. Ydermere er der fundet snavs i et hjørne på slagteriet. Danskerne reagerer umiddelbart hårdt, men uden at slække på spejlæggets bacon.

Læs også:  Dødsorkanen rammer snart Danmark

Erhvervets image

Det rører dog voldsomt ved landbruges image. Nok både køber og spiser vi løs – men siger vores bordherre til festen, at han er landmand, er fanden løs, og galden vælter ud mellem sidebenene.
Så slemt, at landmænd, jeg kender, i stedet svarer, at de arbejder på fabrik eller er skraldemænd. De gider ikke høre mere vrøvl. De gider ikke forsvare sig.  Og det skal de heller ikke blive ved med!
Vi både MÅ og SKAL acceptere, at landbruget er en industri i stil med Maersk og Matas. Det gør ikke indehaverne til dårlige, dyrefjendske, forurenende mennesker, men betyder blot, at vi godt kan stikke Poul Reichart derop, hvor kornet gror. Anders og Julius er fortid – P3 i førerhuset er nutid.
Befolkningen skal lære at betragte landbruget som en fabrik, og her spiller landbrugets organisationer en hovedrolle. Deres markedsføring af landbruget er stadig idyl og stråtækte huse, godt fulgt op af Arla’s TV reklamer, hvor man ser Maren Malkeko på en grøn mark. Forbrugeren skal næsten tro, at koens patter føres helt ind i køkkenet, hvor de som et andet transportabelt fadølsanlæg leverer den ægte vare.

Aktiv for Danmark

Det ville klæde landbruget og relaterede leverandørkæder at melde klarere ud: Landmænd er industrimagneter, fremragende forretningsfolk med professionelle produkter, der dygtigt styrer en milliardindustri i Danmark.
De gør det på en måde, så dansk kød og mejeriprodukter er konkurrenceklar og højt elsket på export-markedet – og mange af dem er så store og dygtige, at de både ejer og driver landbrug i de nye østlande.
Forsiden af landbruges fagblade skal ha knapper og robot-maskiner, luftbilleder af store gårde og kæmpe marker eller svinefabrikker. Udmeldingerne skal alle handle om vækst og nye vækstvilkår, historierne skal være skarpt vinklede på industriens præmisser og branchens udvikling.
Det ville gøre, at både politikere og forbrugere fik øjnene op for vigtigheden af landbruget – ikke bare i form af mad på tallerkenen, men som et væsentligt aktiv for Danmark.
Og så ville det selvfølgelig pynte, hvis en landmand pludselig dukkede op på skærmen i et par mode-sko med champagnen i hånden og sagde: “Høsten bliver kanon i år, for jeg har været rigtig dygtig og satset korrekt. Og grunden til champagnen er, at jeg lige har åbnet det første landbrug i Østeuropa”.
Så kan det være, at vi nemmere kan forstå de to døde grise undervejs.
Skrevet til maskinbladet 2008 – af Jeppe Søe, professionel ordkløver.

Læs også:  Anker Jørgensen er død, 93 år gammel

En kommentar til “ANDERS, JULIUS OG DEN DÅRLIGE HØST”

  1. Pingback: Landbruget midt i en ny landbrugspakke | Kanne`s hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.