Sikken et liv, sikken et engagement. Vi havde gode tider sammen på TV3, hvor han var i vores nyhedspanel. Han kom altid flere timer før udsendelse, bare for at snakke. Og det gjorde vi! De utroligste fortællinger i sminkerummet og kaffestuen – spændende snakke og fortællinger fra en mand, der elskede at bruge ord. Og havde noget at sige. Enige var vi ikke tit, men enighed er aldrig målet med samtale. Når han var på vagt i panelet skyndte jeg mig ekstra med at få skrevet nyhederne færdig, så jeg havde tiden til samvær når han kom.
Der skete altid noget når Anker kom ind i et rum. Han havde et blik og en væremåde, der tiltrak opmærksomhed. Endda uden at gøre et væsen af sig. Det er sjældent. Men kun en del af forklaringen på, hvorfor en folkelig jovial fyrkunne blive statsmand. Det var nemlig hvad han blev – og blev ved at være livet ud.
Skranken på det lokale rådhus er efterhånden blevet udstyret med en beskyttelsesglasrude, der er så tyk, at man ville kunne overleve et mindre raketangreb. Bag…