ANMELDELSE: LIVET, DET FORBANDEDE…

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

ANMELDELSE:
LIVET, DET FORBANDEDE… BLEV SPILDT PÅ EN BOG
Så fik jeg læst den meget omtalte bog, “Livet, det forbandede”, skrevet af Ken B. Rasmussen – en bog, der efter sigende skulle afsløre en masse og udstille Se&Hør. I virkeligheden afslører det “forfatteren” som aldeles uinteressant, løgnagtig i sit virke og aldeles utiltalende. I hvert fald indtil det tidspunkt i hans liv, hvor bogen slutter… med oplæg til en 2’er.

Sjældent har jeg læst så dårlig en bog, med så lidt indhold og så dårlig redigering. Der er et forlag, der her skulle skamme sig gevaldigt over, hvad det gør ved litteraturen, men det gør de næppe. De scorer kassen på endnu et åbenlyst misbrug af begrebet “en bog”, der skulle have så stor troværdighed i forhold til en status.

Som så mange bøger før denne, er bogen fulgt op af en veltilrettelagt kampagne, hvor man dog i dette tilfælde afslører de 10 sider i bogen, der er spændende. De dele af bogen, der ikke for længst har været afskrevet i B.T, handler primært om Ken B. Rasmussens kedelige liv med madlavning og fjernsyn i sin lejlighed, hans glæde ved at skide en lort på sit lokum og voldsomt uinteressante tilbageblik på en tid i USA, hans barndom og opvækst. Hvad vi skal med viden om et menneske, med så lidt at byde på, er mig helt uforståeligt – men som mange andre vil, købte jeg den. Tænkte, der måtte være mere end det i BT. Det var der ikke.

Bogen slutter (spoiler alert aldeles ligegyldig) med at Ken B Rasmussen fyres fra Se&Hør efter en længere tid med jobansøgninger. Ingen ville have Ken ansat. End ikke til samtale.
Når du læser bogen, forstår du hvorfor. Ikke nok med, at den er proppet med ligegyldigheder – som mange bøger er – men sproget ikke gennemarbejdet. End ikke gennemlæst (proppet med fejl i e-udgaven). Det virker som en personlig blog på nettet, man læser lidt i – eller en lang status på facebook, eller måske bare en fordrukken tale fra et menneske, der rager dig en høstblomst.

Læs også:  PISA FEJLER

De 20 sider der reelt HANDLER om sladderpressen og Se&Hør er ikke overraskende, hvis man har fulgt dem. Den afsløring, der gemmer sig, er selvsagt den direkte afluring af kreditkort som har været fremme, mens beskrivelsen af stemningen og de øvrige metoder er vage og hørt før. Krydret med Ken B Rasmussens egne holdninger til hver en kollega, fra hende med den rødhårede kusse til ham den syge redaktør. Alt sammen ligeså ondt skrevet, som de ord der blev trykt fra hans hånd i sin ansættelse.

150 kroner spildt på en e-bog.
4 timer hevet ud af et herligt liv, som langsomt blev forbandet.

Bogen VIL få store følger. Den ros skal den have. Men de ganske få sider, der handler om den sag, kunne enhver medarbejder have sagt højt til B.T. uden at skrive en bog. Det kan man jo bare ikke leve af.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.