BILFERIE DEL 7: ET DIKTATUR MED STORE ØRER

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Mandag morgen flygtede vi ud af Frankrig. Eftersøgt for forsøg på at ødelægge bilturismen i den gamle kolonimagt ved at skrive disse klummer. Vi havde det lidt som familien von trapp i Sound of Music, der først kører langt i bil og derefter vader over bakkerne for at krydse en grænse. Vi nåede grænsen mandag ved middagstid og råbte på asyl.

Grænsekontrollen var den mest omfattende jeg endnu har set. Selv Pernille Vermund og Inger Støjberg ville mene det var for hardcore. Hver ny borger blev gennemtestet og målt. Havde jeg haft nyresten havde apparaterne givet udslag. Vi nåede alle igennem kontrollen og fik et pas med fem dages midlertidig opholdstilladelse.

HÅRBØJLE MED DIKTATORENS SYMBOL
Det var et besynderligt land. Alle indbyggere gik og smilede, grinede og dansede, som om de fik penge for det. Der var musik i små højttalere overalt i landet, der fik folk til at gå fremad i takt. Beboerne hyldede en diktatorisk leder, med store ører. Og en del af integrationsprocessen var – blandt ekstremt meget andet – at tage en hårbøjle på med diktatorens ører. Måske for at vise ham, at store ører er normalt, så han ikke opdagede at han havde bygningsfejl.

I starten kastede vi os ikke over den underkastelse. Ingen skal bestemme hvilken hovedbeklædning jeg skal gå med! Så jeg trodsede så længe det var muligt.

STRAFFEFANGER KLÆDT UD SOM MUS
Der blev gjort ganske meget for, at alle skulle smile og grine. Mange klædte sig ud som Lederen eller dennes venner. Der gik mus, hunde, heste, ænder og alskens besynderlige væsner rundt i 25 grader i disse uld-dragter. Jeg forestiller mig, at det er straffefangerne der på den måde afsoner i landet. De skulle uddele knus og kys og smil til alle, der ville kramme. Egentlig en smuk måde at afsone hvis man er voldtægsforbryder. At rende rundt og sige som en and og uddele smil og knus.

Selv min lille søn overgav sig hurtigt til manipulationen fra styret. Han smilede og uddelte knus til en and – og viste ægte hengivenhed til denne, selvom vi alle jo godt vidste at der indeni dragten var en svedig pupertetsdreng på 16 år ved navn Jean Paul, der ikke havde fået gode karakterer og derfor måtte sommerjobbe. Men knus fik han. Fra mit ophav.

INKLUSION MISLYKKES
Jeg synes der blev kigget skævt til mig i landet. Både indbyggere og indvandrere gik jo og smilede – og havde ører på – og derfor følte jeg mig absolut ikke velintegreret. Jeg besluttede at overgive mig, nu familien var på vej ind i sekten. Jeg prøvede nogle ører, iførte mig en T-shirt med hyldest til diktatoren og kunne dermed gå mere under radaren i dette besynderlige land.

Læs også:  Nørrebro Teater - Svantes lykkelige dag

TOTALT TILBAGESTÅENDE FOLKEFÆRD
Det er svært at beskrive. De lever så absolut i en tidslomme. Måske mest af minedrift, kunne jeg observere. Landet består af fem regioner, med hver deres kultur. Lidt som Schweiz. Bare med større ører.
Hver region har eget navn, som fantasi, adventure, frontier og discovery. Og disse stod for at levere indtjenening til landets statskasse. Frontier var dem, der primært levede af minedrift. De var ikke særligt udviklede og havde små latterlige vogne, der blev kørt frem og tilbage i skaKten. Dog mindre latterligt end ovre i fantasy, hvor vognene blev trukket af syv dværge.
Adventure var det rene Christiania med pirater og alternativ indkomst. Deroppe så jeg også et negerband. Eller rettere fire musikere med anden etnisk hudfarve end Slagelse. De stod i samme tøj, som afrikanere gik i før de mødte den hvide mand. Stammekrigere med rytme.

Resten af landet var præget af stor fattigdom. Både biler og udstyr svarer til det, vi kender fra 20’erne og 30’erne. Totalt udenfor vores udvikling. En tidslomme, hvor popcorn ikke bliver lavet i en microbølgeovn men i en hestevogn. Husene er enten på linje med dem, vi rev ned i 60’erne eller noget der ligner skovfolkets gamle jordhuler.

PENGE KASTES NED I ET HUL – HELT SOM HJEMME
Men selvom indbyggerne boede i fattigdom, smilte de konstant. I hver en vandpyt, vandhul eller brønd lå hele landets BNP i mønter. Overalt hvor der var vand, havde man hypnotiseret borgerne til at kaste alt de ejer i hullet. Lidt som skat derhjemme, bortset fra at pengene bliver der og ikke bare forsvinder helt ned i hullet. De ligger der og minder om, at mange har så mange mønter, at de kan smide dem ud – og andre har så lidt, at de laver popcorn i en fucking gryde.

SEKTENS SINGLEPIGER UDSTILLES SOM SLAVETØSER
Ingen forskel på Nordkorea og dette land. Lederens ord er lov og står overalt i citater. På plakater, trøjer og kopper. Man skal ligne lederen i godkendte nationaldragter og sektens øjne lurer overalt på en åbning, hvorefter de angriber med et knus og du er fanget i sektens klamme klør. Selv kvinder i niqab gik rundt med ører på. Styrets kultur er stærkere end religion.

På scenen fremviste de landets singler frem i store prinsessedragter. De var alle smukke og glade og med på lige det du vil – og de kostede 2000 kroner. Eller det samme som et par sko, eller hvad siger du Lars Løkke Rasmussen?

De blev gift hver hele time med stor musik og fyrværkeri og sang og smil. Andre af dem stod på udvalgte steder og gav knus – og man kunne så stå i kø for at ordne dem. Børnene ville ikke vente, selvom jeg synes, at der var mere fornuft i det arrangement end at få taget et billede med en bumset Jean Paul, en rumfigur der ikke talte som Thomas Eje, en dinosaurer der langt fra lød som Anders Bircow eller en cowboy der ikke hed Preben Kristensen. Intet var som hjemme. Alt alt for fremmed en kultur til, at vi kunne tage den ind.

Læs også:  GRÆNSEBOM BORTGIVES

SKJULT BAG HØJ TRYLLEHAT
På sidstedagen sendte de stormtropperne efter os.
Vi havde ellers politisk asyl, men Macrons tropper under ledelse af den stygge Darth fandt os – og vi måtte gøre alt for at ligne de andre. Foran mig stod en borger med Lederens store magiske hat på, så ingen kunne se scenen og heller ikke os. Mage til totalt tåbelig hovedbeklædning skal man fandme lede længe efter. Jeg vil hellere gennemføre en bjergetape i 36 grader iklædt burka, end stå og ligne en tåbe i et fremmed land. Den tryllehat forhøjer din krop med en halv meter, men sænker din IQ med præcist samme mål.

FOR MEGET FOR LANGT AF KORT
Det hele var ved at blive for meget. Børnene fik jeg malet i hovederne. Jeg selv begyndte at smile og lade mig fotografere med 16-årlige Jean Paul i andedragt. Eneste vej ud var gennem Lederens slot, der var bevogtet af en række svært bevæbnede spillekort. Selvfølgelig hjerter. Hvor sukkersødt kan det blive. Jeg skubbede min søn foran, de greb ham men faldt for komedien og troede han ville have taget selfies i Lederens stol. Vi filmede som gjalt det livet. Og smilede. Med ører på. I regnvejr.

DU SKAL HOLDE I HÅND!
Malthe og Villum stjal hver deres bil og drønede mod grænsen. Kun børn må køre bil i landet. Bare de er over 1.02 meter. De syv dværge måtte dermed ikke. I bilerne var et billede der viste den sande manipulation. Man skulle sidde og holde hinanden i hånden! Ikke noget med at danse eller skeje ud – men udelukkende sidde roligt og holde i hånd. Jeg vil fandme ud. Nu. Selv hjemme i det frie Danmark trodser jeg nationale tests og vil hverken gå i takt eller trues til at holde i hånd. Jeg trives trods alt bedre ude i Frankrig, trods Macrons tropper.

Jeg trænede familien til at kunne forsvare os. Vi skød med rifler og Villum vandt et terrorsæt med ekstra patroner. Vi trak et sværd op af en sten, hvor det bare stod og rustede. Vi samlede kanonkugler fra en gammel fiskers baghave og trænede hos Sparrow. Vi smilede os langsomt mod grænsen og stak af sydpå i ly af mørket, mens et enormt fyrværkeri markerede Bastilledagen, der påbegyndte den franske revolution. Planen var at passede de franske alper og ende i Middelhavet et sted. Vi er der. Næsten.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.