BILFERIE DEL 8: MINDER ER SMÅT BRÆNDBART

Jeppe SøeBilture, SøeforklaringerSkriv en kommentar

Har du nogensinde oplevet at blive inviteret til fødselsdag hos et menneske – og få en ønskeseddel, hvorpå der står “fransk baguette som køleskabsmagnet”. Eller en ønskeseddel, hvor fødselaren brændende ønsker sig “et stykke glas med indgraveret Eiffeltårn”? Nej vel?

Der findes absolut I N G E N der ønsker sig de souvenirs man prakkes på, i de lande man besøger. Og man ønsker sig dem heller ikke selv.

Når man sidder på en sydfransk strandbar i 36 grader er det mere end muligt, at en blomsterkrans af plastic virker som et fornuftigt stykke beklædning, men man tager den ikke på, når man går tur på strøget i september – end ikke for at undgå facere fra WWF. Man kan nemt finde på at investere i en fransk kasket med nitter, der meget åbenlyst signalerer en kombi af Paris og prostirueret – og mene, at man sætter den hat som man vil – men der er indtil videre ingen, jeg har set, der går i byen på de fine steder i Aalborg med sådan en hat og scorer. Der er nok en del der går hjem alene, som har den på – men forskningen på området er ikke afsluttet.

I LOVE BRUN SOVS
På Nibe Festival købte jeg sidste år i absolut kådhed en smart T-shirt med teksten “I love brun sovs”, hvor LOVE er et hjerte. Simpelthen så godt fundet på. Det grinede vi meget af de 13 minutter købet fandt sted. Men jeg har endnu ikke valgt den som udtryk, når jeg er blevet inviteret ind i fjernsynet til debat hos Clement eller holder et foredrag. I virkeligheden ligger den T-shirt mig ekstremt fjern. Ligesom skjoldet med to sværd, der markerer en spansk kommune – og den pusseløjerlige kuppel med indlagt figur af en tyrefægter ikke står på min hylde, selvom det sner når man ryster den.

NÅR DET SNER I JUNGLEN
Hvem fanden finder på det lort? Det er jo så virkelighedsfjernt at selv Luke Skywalker ville mene, at man var for langt ude. Sne på en tyrefægter??
Hvornår har du været på sommerferie og besøgt en spansk arena med tusinder af hujende spaniolere og pludselig er det hele endt i snestorm? Jeg kan forstå det med den lille havfrue, da sommervejret i Danmark ofte kan pakkes sammen omkring 12-14 sikre årlige dage, men over hele verden kan man købe kupler med sne. Selv regnskoven med indlagte dyr kan man vælte rundt i sne, ved at ryste. Og man kan ikke engang drikke indholdet på en varm dag. Det giver mavepine. Har jeg hørt…

Læs også:  Jan Monrad er død (1951-2015)

JYTTE OG BENDT FRA OUTRUP
Jeg har besøgt enkelte hjem, der er præget af stor rejseaktivitet. Jeg husker især Jytte og Bendt. Navnene er opdigtet men ekstremt tæt på det, de ofte hedder. Jeg påstår ikke de bor grimt, men det gør de. De boede et sted i det vestjyske og hele deres hjem var fyldt af gode minder fra ferier. Jeg synes generelt minder er godt – men det særlige ved minder er, at man skulle ha været der selv, for at finde affaldet fra regionen spændende at se på.

Det vil Jytte og Bendt skide på. Deres hjem var en losseplads af minder. De må selvfølgelig gøre derhjemme helt som de vil, men de skal ikke samtidig undre sig over, hvorfor de andre par i bridgeklubben altid vil mødes andre steder. Ensomhed hører med til våbenskjolde fra Barcelona.

PARAPLY FRA STAR TOURS
I entréen stod en grim kasse, som man i syden brugte til, i gamle tider, at placere sit sværd i når man kom hjem. Hverken Jytte eller Bendt brugte sværd ret meget, så deri var sat paraplyer. Alle selvsagt med enten motiver af byer i Schweiz eller møller fra Holland – eller slet og ret navnet på deres rejsebureau. Den paraply guiden slår op, så fårene følger med på turen, hvorunder guiderne bræger en indlært historie om det man passerer – med indlagte jokes. Helst på fire sprog. Samtidig.

I stuen har de hyldemeter af alt det, man kan få på gaden i udlandet for under en euro – hvis man prutter. Gadehandlere starter helst på 35. Parret har været på alle de mest eksotiske steder på kloden, som feks Belgien, Spanske øer, Grækenland og Østrig (Hansi Hinterseer optil flere gange). Sidstnævnte gør, at der er ølkrus på en ekstra hylde under loftet – hele vejen rundt. De er virkelig sjove. Og sender et godt signal. Og da de netop står for sig selv – på egen hylde – er de nemme at kassere, når børnene en dag skal rydde op.

KUKKEURET VARSLER SNARLIG DØD
Reolerne er et virvar af våbenskjolde, sølvfigurer af græske fontainer, plastickopi af gondol fra Venedi og det skæve tårn i Pisa, skævere end nogensinde. Men støvet af dagligt. Et kukkeur markerer hver time at tiden går – at det lakker mod enden. En lille håndskåret fugl, der mere ligner en fejl, kommer frem og pipper – og døden er nu nærmere end før. I køkkenet står møbler og spyd med videre fra Indonesien. Der har de dog aldrig været endnu, men de købte dem på et marked i Brønderslev. De håber dog stadig på det eksotiske en dag. Bendt gør i hvertfald. Han har hørt om Happy endings i Thailand. Det har Jytte også, så Bendt kan godt glemme det.

Læs også:  GENOPLIVET

DET SJOVE BØVS
Fik man en mellemmad hos parret, bryder frokostbordet ud i fuldt flor med dækkeservietter med en tyrefægter og tyr. De er lavet så lækkert. Hvis man bevæger hovedet fra side til side kommer tyren nærmere den røde klud. Så kan man sidde der og vugge frem og tilbage og drømme sig tilbage til arenaen. En slags rituel frokost-Boogie-woogie lige der midt i det hele. Øloplukkeren (samfundshjælperen) bøvser når man lukker en øl op. Virkelig fed gimmick. Kun næsten ligeså sjov som den årlige pruttepude, der i virkeligheden aldrig virker og både smager og lugter af kondom. Jytte griner hvergang. Og trækker man på smilebåndet – og dermed kommer til at vise skyggen af interesse for deres kinky samling af lort – viser hun også den halvfede pattegris der reagerer på lys i køleskabet og siger “are you sure” når man vil snuppe en snack. De har det simpelthen så sjovt hos Jytte og Bendt.

NÅR BØRNENE SKAL RYDDE OP
Grisen, kukkeuret og tyren ryger også ud, når børnene skal muge ud. (Muuhe). Har du egentlig selv, hvis du tænker lidt over det, gemt noget af den slags junk som minde om dine afdøde i familien?

Har du en glasklump med Eiffeltårnet som eneste minde fra din oldemor? Gemmer dine skuffer på en køleskabsmagnet med fransk brød, som du har tilbage fra din mormor? Nej vel. Lortet er det første der ryger ud. Fordi vi udemærket ved, at den slags KUN har værdi hvis man var der selv. Og jeg vil i virkeligheden omformulere:
– Souvenirs har KUN værdi, MENS man er der selv!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.