BILTOUR18: 1. SNØVSEN, IPADS, VODKA OG RØDSPÆTTEN PÅ RØNBJERG.

Jeppe SøeBilture, SøeforklaringerSkriv en kommentar

Jeg fortrød allerede inden vi bakkede ud af indkørslen. Da jeg satte mig på førersædet, kiggede i bakspejlet og så to børn sidde klar til bilferie, fik jeg et posttraumatisk anfald og genså pludselig sidste års tur gennem Europa. De to børn udviklede sig til syd- og Nordkorea og forsøgte at slå hinanden ihjel indtil Hamborg, mens jeg forsøgte at komme af med dem på resten af vejen. Hundebure havde vi forlængst udelukket, da der findes en eller anden regel som gør dem ulovlige at bruge til børn. Gaffatape står der ikke noget om.

Allerede inden vi forlod grunden spurgte Villum på 5 hvornår vi var der. Jeg fik tics i højre øje og svarede ikke. Det kan man ikke med møgunger, da de automatisk tror, at man ikke har hørt det – og så skruer de bare op for lyden og spørger igen. Og igen. Nogle mener ikke der er noget unikt ved en fredag den 13. Men det er der.

Gudskelov er de blevet et år ældre – og ved at vi bliver indenfor Danmarks grænser er der fuld datadækning. Det betyder at vi kan slukke for børnene og nærmest ikke opdage de er med, ved at give dem en iPad i hånden. Det virkede som en god ide, men efter nogle kilometer opdagede vi, at vi havde glemt hovedtelefoner. Derfor var vi indlagt til at lytte til både Fortnite og en eller anden makeover fra en youtuber på samme tid. Jeg håbede inderligt at et enkelt skud fra Fortnite kunne hoppe fra den ene iPad til den anden og totalt udrydde den gammelkloge gås på 15 år, der sad og legede modeekspert, selvom hun nærmest lige har smidt bleen selv. Hun har 200.000 følgere, men mit bud er at de 195.000 er det for at træne nakken ved at ryste på hovedet.

KLIMAFORANDRINGEN

Vi ville egentlig til Pisa for at se et virkeligt dårligt bygget tårn. Men så var det pludselig godt vejr i Danmark. Det har vi ventet på i årevis. Vi er nogle der i 80’erne og 90’erne brugte deospray og havde ekstra freon i køleskabet for at påvirke kloden, så det blev vores tur til at eksportere vin. Reaktionen har fandme ventet på sig – og nu hvor vi kan nyde masser af varme og meget lidt tøj, hvilket klæder dele af befolkningen, er der ingen tak til os, der har fixet det meget fastlåste klima og deler sol og vind mere lige. Tværtimod opstår et nyt parti istedet, der går imod vores store arbejde. Vi bliver i Danmark i år for at nyde klimaforandringerne, inden det er for sent.

Læs også:  #firstsevenjobs

Strategisk lagde vi ud med en biltur på en time. Fra Aalborg til Rønbjerg Feriecenter, hvor man kan slippe børnene løs på en masse aktiviteter og selv ligge og få massage. Håber jeg da, mens jeg frygter noget andet.

UDKANTSDANMARK

Rønbjerg ligger længere ude end man tror findes. Man skal ikke vise pas, så det må stadig være Danmark. Men så i det mindste den del, der hedder udkanten. Det er her arbejdspladserne udflyttes til – samt vindmøller i østerild tæt på. Kragerne har vendt allerede ved Aalborg. Og vi er derude, hvor der er et vejskilt der viser vej til en dagligvarebutik! Som var det en sjælden attraktion, man bør køre efter.

Rønbjerg består nærmest kun af feriecenter, et par gårde, en “familierestaurant” der annoncerer med øl, vin, whisky og vodka på et skilt udenfor – og en asiatisk BBQ. Færgen mod bilfri Livø ligger klar, men der er ikke rigtig nogen der skal med. Her skal vi være fire dage. Godt der er vodka. Til hele familien.

MAN SKAL LEGE?

Vi er kommet for tidligt, men får en lille grønt armbånd som giver adgang til herlighederne. Villum kaster sig ind i et legeland, mens Malthe okser rundt for at se det hele på de første ti minutter. Vi voksne sætter os udenfor i solen. Der er børn overalt. I mange størrelser og med forskellige lugte, men fælles for dem er, at de alle både lugter og larmer, som børn gør de første 18 år – til de vælter af en studentervogn og bliver kontornussere som os andre.

Jeg havde ganske enkelt ikke tænkt det her til ende. Vi gjorde det fordi vi tænkte, at børn på bagsædet var til at holde ud i 45 minutter – og man herefter kunne slippe dem fri og ikke se dem før mandag, men de andre voksne leger med deres børn omkring os? Det advarede folderen ikke om.

HANDICAPPET SNØVS

Der er masser at opleve her. Det første vi oplevede var en handicappet mand. Han manglede det ene ben. Min store dreng sagde til den lille, at det var snøvsen. Den er vi ved at læse om aftenen – og han lagde to og fire sammen, da snøvsen jo som bekendt er form som en pastinak med et ben og en næse, thats it. Vi tyssede på ham, som sig hør og bør og forklarede, at man ikke må gøre grin med andre. Den lille svarede tørt, at han ellers så sjov ud. Det er fandme op ad bakke det her forældreskab. Senere talte jeg med Snøvsen inde i vandlandet og han var absolut i topform og fuld af humor.

Læs også:  Hvad fanden skal vi ellers stille op?

Vi valgte at lege med børnene. Når de andre gør, vil man jo nødig være anderledes end dem. Det er også derfor jeg ikke slår længere. Rødderne ville over på en overlevelsesbane, som militæret bruger. Man skulle løbe langs en sti og over, under, forbi og igennem en helvedes masse ting der var sat op.

Jeg har ikke bevæget mig siden 1985 og synes generelt ikke man bør løbe, med mindre man har nogen rockere efter sig.

Øverst på en fæl og satanistisk forhindring sprækkede mine shorts på et virkelig uheldigt sted. Det ligner en bundløs trusse, som primært fås i butikker på istedgade. Har jeg hørt. Det er Hugo Boss shorts og jeg elsker dem. Men de skulle åbenbart kun holde i 19 år. Nu er der indbygget udluftningssystem i underlivet – jeg nægter fortsat at smide dem ud, selvom min kone insisterer. På nittende år. Man kan vil hækle en lille lap.

BOLIG PÅ RØDSPÆTTEN

Vi bor på Rødspætten. Hus nummer 228. Det er lidt som i børnehaven, hvor man fik et skab med et lille dyr på. Jeg mener at huske mit tøj hang på dovendyret. Der er separate værelser, så ungerne kan få deres helt eget – og nøglen fra toiletdøren passer til deres soveværelse, så vi kan få ro til vi er helt vågne. Nogle nætter kommer den lille ind og lægger sig i revnen. Nogle synes det er virkelig hyggeligt, men en dreng på 5 år er præcist den længde der gør, at hans ben er udenfor mit underliv. Det betyder at man får karatespark direkte i bollerne hvergang han drømmer et eller andet. Efter fire børn er min evne til forplantning derfor ødelagt. Der stod en kurv med cola, slik og rosé på bordet og det gælder bare om at få dem låst inde, da indholdet er til de voksne.

Det var ikke muligt med tidligt søvn. De tager det med ferie og samvær meget alvorligt. Vi spillede derfor et spil. Altså hverken Fortnite eller PlayStation, men sådan et gammeldags brætspil. Det er noget pap der lægges på et bord og så er man sammen helt uden netværkskabel. Det er meget mystisk at genopleve. Jeg havde helt glemt, hvordan det er at flytte et stykke pap rundt efter en terning. Det blev de gudskelov hurtigt trætte af, vi læste om snøvsen vi mødte i badelandet og nu sover de. Endelig. Natten er vores. Med rosé og vodka i Rødspætten 228. Imorgen er der golf, tennis, morgenløb, vandland og bueskydning. Jeg kan da virkelig næsten ikke vente…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.