Frie skoler … frie?

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Undervisningsminister Ulla Tørnæs, som nogle fejlagtigt titulerer Politiker, vil nu se ganske meget på de frie skoler – vi skal finde ud af at gøre dem bedre. Gu skal du ej – du skal læse ordene “FRIE SKOLER” og gætte hvilket af de to ord der fortæller noget om, at du skal blande dig helt og aldeles udenom!

Drop nu tiltalen i folketinget

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Hvorfor er det lige, at helt unge politikere skal stå på folketingets talerstol og sige “Hr. statsminister Anders Fogh Rasmussen” og lign. Hvorfor ikke bare Anders, det hedder han jo på gangen. Debatten i folketinget er en dødbider, ingen gider lytte og debatten bliver aldrig fri fordi man hele tiden skal tænke på om medlemmerne nu er Hr eller Fru – det er jo ikke til at se på dem alle. Lad os nu frigøre samtalen – så kan det være at vi gider kigge med foran DK4. Og det kan være vi får bedre debatter generelt. Eller bare debat! “Jamen det er en gammel tradition, som vi fastholder…” Heksebrænding er også en gammel tradition. Jeg synes i dette tilfælde en saglig god og fri debat om samfundet på vores magtfulde borg er vigtigere end traditioner.

Må DR reklamere for sig selv?

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Man må altså snart stille spørgsmålstegn ved hvad Public Service er. I TV Avisen og deres nyhedsmagasiner kører de nu Krøniken for fuld tryk. Tåbelige spørgsmål om “hvad der kommer til at ske og hvem der kysser hvem” bliver stillet til alle mulige medvirkende. DR’s journalister på TV Avisen ved godt, at de ansatte i DR’s anden afdeling ikke må svare, men reklamen skal være total. Vi skal helt tæt på! Den dag TV Avisen afslører hvad der kommer til at ske, fordi de er kommet i besiddelse af båndet, er der måske en historie – hvis altså det der sker viser sig, at være spild af licenskroner. Eller hvis DR afslører, at serien slet ikke er tidssvarende eller fuld af fejl. Indtil dette sker er TV Avisen blevet en reklamekanal for deres eget hus. På TV3’s nyheder havde vi … Læs mere

Pulver-alarm… på Christiansborg

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Det er ufatteligt så svag verden er blevet. Lidt pulver i et brev og verden falder sammen. Osama bin Laden og andre terrorister har virkelig fået deres vilje. Frygten er nu så stor hos os alle, at vi lader verden gå i stå, når et brev indeholder mel. Krigen mod terror kører knusende fremad, i hævnfølelse skyder vi til højre og venstre for at få dræbt de farlige. Milliarder af kroner kører afsted i form af tanks, bomber, fly og personel. Det er tankevækkende, at vi sender alt afsted – mens Osama blot skal sende et videobånd en gang om måneden. Vi er gået lige i fælden! Medierne, der viser båndet, er Osamas tankvogne og bomber.

Information gør dum!

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Vi lever i et informations-samfund. Nogle siger også, at det er et videns-samfund. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem information og viden. Man bliver ikke nødvendigvis klogere af at få alt at vide i det sekund det sker, nok mere forvirret. Idag er de kloge dem, der kan sortere fra!

Hvad søger vi dog efter?

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Hvad er det vi alle går og søger. Hvad er meningen med at spilde sit liv på at søge, når man blot kunne sætte sig ned og nyde, men de søgende stresser ulykkelige forbi. Jeg har stoppet min søgen efter meningen med livet – jeg leder ikke længere efter livet. Jeg har besluttet med mig selv, at jeg allerede HAR fundet det – og kraften der drev mig – er kærlighed. En eller anden tåbe har sagt: Kærlighed gør blind. Nogle vil påstå, at jeg er tåben, men mine ord lyder: Kærligheden giver blinde synet tilbage Kærligheden åbner øjnene – og gør dig fri. Jeg elsker – derfor er jeg!

Jeg vil gøre noget ved baghaven

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Moderator Jeppe Søe

Jeg vil gøre noget ved baghaven Baghaven som ingen ser. Jeg vil plante noget smukt, som ikke er til glæde for andre end mig selv og dem jeg holder af. Jeg vil bruge mine kræfter på at slå græsset, rive bladene sammen – lave et springvand. Sidde I timevis og give pokker I folks forventninger – bare lytte til springvandets brusen. Lytte til lyden af noget, jeg har gjort for min egen skyld. Lytte til en handling der ikke fik mig til at vokse I andre øjne – men gav mine egne øjne noget smukt at se på. Baghaven skal være flottere end forhaven. Forhaven skal give indtryk af, at kræfterne er brugt et andet sted. Folk, der bruger alle penge på forhaven – dem der maler facaden og sætter sig om I en grå baghave, har glemt hvem ens … Læs mere

Katastrofe-turister

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Så fik danskerne skæld-ud! “Vi sagde der ville komme orkan, og danskerne trodsede vores advarsler og drønede ud i det farlige vejr”, siger politiet. DET ER DA KLART at vi ville ud. Siden orkanen i 1999 er medierne gået totalt amok hvis Jarnvig siger der måske kommer et friskt pust fra vest. ORKANEN KOMMER, ORKANEN KOMMER råber medierne i masser af ekstra-udsendelser, hvor repportere står klar over hele landet og beretter om orkaner, der alligevel ikke kom. Nu kom den så igen i Januar, men vi troede ikke en dyt på advarslerne, fordi de kommer hvergang det puster lidt på os. Vi ville se det selv, fordi myndighedernes ulv aldrig kommer. Vi fandt ud af de havde ret – og de fandt ud af, at vi ikke tror på dem. Hvem har det største problem? /søe

Bubber glemte medarbejderne

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Da vi samlede ind til Asien på TV2, lød det pludselig fra Bubber i et live-interview: “En ting er firmaerne, det er jo ligegyldigt – de kan trække det hele fra. Jeg bliver mest varm når en lille dreng ringer ind og har tømt sparegrisen for 123 kroner”… For det første er jeg sikker på, at ofrene i Asien er gladere for de 1 til 2 millioner firmaerne spytter i kassen end de 123 kroner, men alt forladt – hvert bifdrag tæller og hjælper, så jeg forstod goft hvor han ville hen… – men det er da nedladende at nedgøre firmaerne, bare fordi de kan trække det fra. Vi kan alle trække fra, også private, men vi skal ha noget at trække af. Mange firmaer havde også bedt medarbejderne samle ind, så når jeg og Nibe Festivalen lagde over 250.000 … Læs mere

Dankort-gebyrer

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

En smart finansmand forsøgte at reddebankernes image. Han sagde “Hvis man ser ISOLERET på dankortet, så sætter vi penge til”. Derfor skal vi åbenbart betale 50 øre og de stakkels banker mister penge hver gang. Til dette finans-geni vil jeg gerne påpege: Hvis jeg ser ISOLERET på min husleje, så sætter jeg penge til… Men tager jeg indtægterne med i regnestykket, så går det såmænd godt. /søe

Gud brummer

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Nanna, 5 år: “Jeg beder tit aftenbøn. Men jeg har aldrig hørt Gud tale. Når jeg har bedt brummer det indimellem. Hvis det brummer, så beder jeg igen aftenbøn og beder Gud om at holde op med at brumme. Så holder det op, så måske er det gud!” Citat “et øjeblik” på DR-P1 /søe

Gud eller Kommunen

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Nanna, 5 år: “Det er vorherre der bestemmer at voksne skal på arbejde, børn skal i skole og børn på 3 og 5 skal i børnehave. Jeg tror ihvertfald det er gud. Hvis ikke det er gud, er det dronningen eller Hellerup Kommune”. Citat “et øjeblik” på DR.P1 /søe

Tale til Christiania

Jeppe SøeSøeforklaringer2 kommentarer

Holdt foran Christiansborg 2004 Der var engang fem ærter. De boede i en bælg. Ærterne var grønne, bælgen var grøn og derfor sagde de; Hele verden er grøn. Det er H.C. Andersen der har skrevet eventyret om ærterne ­ og vi kender alle sammen de ærterÉ Folk der kun kan se deres egen virkelighed. Folk der kun ser den grønne farve fordi der er for besværligt, at gå ud og møde noget nyt. Sådan er der mange der har det med fristaden. Vi udenfor lever i vores grønne verden, og forstår ikke at nogen vil leve i en gul. Når vi så taler os varme i vores fordomsfulde ærtebælg, ja så vil gerne rykke ind med vores malerfirmaer og farve de andres verden samme kulør som vores egen. Det, er udansk!! Hvis alle var som mig ville verden være dødssyg … Læs mere