Jeg har kæmpet imod EU’s chatkontrol med næb og klør som folkevalgt – og det gør jeg stadig. Og nu er den her igen. Med hasteprocedure.
Det er den 9. juli 2026. Solen bager, de fleste danskere tænker på koldskål og ferie, og i Bruxelles har de fundet den store tryllehat frem. Man skulle tro, at et flertal var et flertal. Men i EU-Parlamentets maskinrum fungerer matematikken anderledes.
Ved afstemningen i torsdags stemte 314 parlamentsmedlemmer for at blokere forlængelsen af den her overvågningsmaskine. Kun 276 stemte for at fortsætte. I enhver normal verden ville det betyde, at sagen var død. Men nej. Fordi det var en såkaldt “andenbehandling”, kræves der et absolut flertal på 361 stemmer for at sige nej tak.
Det svarer til, at du stemmer nej til en ekstra regning fra din udlejer, men fordi du ikke fik hele din familie til at underskrive protesterklæringen i tre eksemplarer, så tager han bare pengene alligevel.
Det kaldes demokrati i Bruxelles-størrelse.
Vi taler om “Chat Control 1.0”, som nu er blevet forlænget helt til 2028. Officielt handler det om at beskytte børn mod misbrugsmateriale. Det er det perfekte skjold. For hvem vil ikke beskytte børn? Hvis du er imod masseovervågning af dine private beskeder, må du jo næsten være på de onde menneskers side. Det er retorik på børnehavens niveau, men med statslig magt bag.
Forestil dig, at DAO fik lov til at åbne hver eneste kuvert, du sendte eller modtog. Bare lige for at tjekke, om der var noget ulovligt i. Og hvis de fandt en tegning af en tissemand, røg du direkte i systemet. Vi ville kalde det et diktatur. Men når det sker i en app på din telefon, kalder vi det “digital sikkerhed”. Ydermere ynder de patetiske af politikerne at påpege, at de sociale medier er de værste skurke – mens de her giver netop dem opgaven. Det er dobbeltmoral pakket ind i uvidenhed – og dybt pinligt. For børnenes skyld, stop jer selv!
Problemet er, at der ikke findes dokumentation for, at det her redder et eneste barn. Det, det til gengæld gør, er at smadre privatlivets fred for millioner af uskyldige borgere. Det er som at brænde hele skoven ned for at finde én bestemt svamp.
Det mest absurde er hasteproceduren. Man vælger at mase det igennem lige før sommerferien, så ingen rigtig når at opdage, at vi lige har solgt den sidste rest af vores brevhemmelighed.
I årevis har jeg skrevet Søeforklaringer om, hvordan teknologien kan være en gave, men menneskets brug af den er problemet. Her ser vi det i sin reneste form. Vi bruger AI og algoritmer til at kigge over skulderen på alt og alle, mens de virkelige forbrydere for længst er flyttet over på tjenester, som de her regler slet ikke rammer.
Det er symbolpolitik med et prismærke, der hedder din frihed.
Vi ender i et samfund, hvor vi alle er under mistanke, indtil algoritmen siger god for os. Det er ikke sådan, man bygger tillid. Og det er slet ikke sådan, man bekæmper kriminalitet. Man stopper ikke bankrøverier ved at installere kameraer i alles soveværelser.
Men i EU er man ligeglad med logikken, så længe man kan pakke overvågningen ind i en “hasteprocedure” og en “god sag”.
Jeg ved godt de færreste går op i hvad de roder med nede i EU. Og det er da også mere og mere en belastende organisation. Men denne gang skal du markere dig hvem der stemte for det makværk – og hvem på Christiansborg der hylder den beslutning. Og så skal du reagere til næste valg, frem for at glemme det hele igen, fordi nogle laver sig en plakat med drikkevand.
God sommer – og pas på, hvad du skriver. Der er nogen, der kigger med. For børnenes skyld, naturligvis.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
