CHRISTOPHER, TEAM FISSE OG GERDA MED DEN BRUNE SOVS

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

– Danmarksbillede fra Nibe Festival

Jeg tror virkelig Anita var køn, da hun kom i onsdags. Nu ligner hun mere en amatørskuespiller, der spiller en fra skovfolket i Ronja Røverdatter. “KÆFT JEG ER FULD”, mumler hun. Hun er klog. Og informativ.
Det havde vi andre aldrig gættet.
Hun har lidt problemer med at gå, kunne jeg se da hun ankom til pladsen foran store scene. Og nu, hvor veninderne har sluppet hende, kniber det også med at stå. “Op igen Anita”, griner dem der passer på hende.
De gør ikke jobbet super godt, selvom de er flere om opgaven end der er ansatte i hjemmeplejen på et middelstort plejehjem.
Anitas mascara har dannet en syndflod nedadgående og er stoppet ved hagen. Det klær ikke ret mange. Håret hænger vådt og fladt, tæt til ansigtet og skjuler ganske godt, at hun er blondine. Mudder gør underværker på det felt.

Anitas 5 veninder griner meget af hende. Ikke rigtigt med hende. Men de arbejder på at komme ned på samme niveau. De har alle shots i sådan nogle rør, der i gamle dage var om de gode cigarer i Brugsen. De tømmer rør efter rør og laver efter hver slurk en lyd, som når vi andre tager en gammel dansk. Det er der i virkeligheden ingen der kan lide at drikke, derfor det velkendte “aaaahhh for dælen da”, mens den fæle sprit vælter ned gennem halsen og kan mærkes hele vejen gennem kroppen, indtil de sidst efter effektfuld virkning rammer urinrøret. De er alle mellem 16 og 20 år gamle. Plus minus. Mest minus. Ikke kun på alderen.

“Hvem fanden er det?”, siger den mest ædru af Anitas 5 opretstående støttepædagoger og peger op på scenen. Deroppe står en mand på lidt over 100 år og hælder danskvand udover sig. “Vi de vilde kaniner med meget lange ør”.
De fem kigger i festivalens app for at få svar på, hvorfor festpladsen er proppet med deres forældre. “Kender i Gnas”, siger Anitas stærkeste håb, og udtaler dem med stumt G, som i knas. Måske en ide at lade den danskheds-test udvide til de herboende.

TEAM FISSE

“Fodgænger… Så er man da noed” skråler fire fyre, med bar overkrop og hopper op og ned aldeles urytmisk. De er i virkeligheden i 40erne, men det mærkes ikke sådan. Jeg fik ikke fat i nogen af deres navne, og jeg tror heller ikke de selv er klar over dem. Der står “team fisse” med tush på deres ryg.
Charmerende. Det kan man forhåbentlig ikke score på. Måske Anita. Selvom hun jo ikke engang er fodgænger lige nu. De er drivvåde af sved og smurt ind i mudder op til livet. De holder om hinanden i en art folkedans, i en rundkreds med hænder på skuldrene. Den højeste kan de andre ikke nå skuldrene på, så han har de andres hænder på ryggen, så de langsomt har visket lidt af ordene med tush af. Der står nu “t am fis”. Det passer bedre.

HOLD DA KÆFT I ER GAMLE

Et ægtepar på mindst 70 står midt i det hele. De holder i hånden og svajer lidt fra side til side til musikken fra dengang de lige havde været unge. Alle de unge peger på de to gamle, som om det var nogle svaner der passerede vejen eller en ambulance der stoppede ved et trafikuheld i midten af en storby. Peger og kigger på det gamle par.
Er vi virkelig så uvant til at se kærlighed der holder, at de bliver hovedattraktion til en gnas-koncert.
Team fisse har i hvertfald tydeligt ikke set et ægteskab holde mere end de få år deres forældre havde alene sammen, inden de blev født. De løber hen til parret, omringer dem og tager deres hænder og siger “hvor er i bare mega cool og se på. At i stadig elsker hinanden efter så lang tid og såen. Respekt!”

Det må virkelig være skønt at blive passet op og mindet om hvor oldnordisk gammel man er, bare fordi man holder i hånd. Respekt er det ikke. De holder ikke i hånd mere nu. Måske for at få fred og være sådan lidt mere normale og vise behørig afstand til hinanden, som alle andre ægtepar. Anita er faldet i søvn. Gnas er bare ik hende kan man se.

HVEM KOMMER FØRST TIL EKSTRA OST

Malthe og jeg går op for at få en burger. Der er 3 køer foran boden. En gruppe venner har spredt sig på hver eneste kø, med to personer i hver. De råber til hinanden, hvad de vil ha, hvis de andre kommer først.
Lige nu er Per og hans kone tættest på paradiset med ekstra ost. Foran mig står Kristian med træsko på. Det er en hurtig type fodtøj at komme i, til gengæld gælder det samme for mudderet, der har let adgang til de hvide tennissokker der har skiftet farve. Kristian har ombestemt sig og skriger til Per og hans kone, at han hellere vil da både ekstra ost og bacon og INGEN salat. Hvis de kommer først. “Det er kun kaniner der spiser salat”, griner han. Den vits er bare altid så sjov. Han griner længe.

Jeg synes personligt han skulle spare på den bacon – og jeg kan se, at en del andre har samme tanke. Jeg har ikke noget imod overvægt og dyrker det selv – men han er lidt foran mig på det punkt. Alternativt skal han erkende det som permanent og vælge en T-shirt i XXL fremfor large. På ham gør Large det samme ved hans mave, som på Beyonce, hvor man skal kunne se den lille diamant i hendes navle. Han har ingen diamant! Med mindre den er længere inde et sted mellem revnerne. Ingrid kom først frem ovre i kø nummer 3. Det havde ingen af de andre regnet med. Hun aner derfor ikke hvad de skal ha – så nu “løber” Kristian, Per og hans kone over til Ingrid – og bestiller det hele forfra. Intet sparet, vi er nu forrest.

Læs også:  JEG ER FANTASTISK

FRITTERNE ER DRUKNET

Burgeren er slet ikke så ringe. Den er lavet af mindst 10 mand på samlebånd. De knokler på at gøre vores fest herlig – og tjener lidt til sportsklubben. Hende der står for at varme brødet må være ny i job. Til gengæld er ham, der hælder salatmayonaise udover pomfritterne gammel i gårde. Der er ikke sparet på noget.
Vi sætter os på en bænk ved 4 andre og begynder at fiske pommes fritter op af mayoen. Det er lidt som de der ænder i Tivoli man skal fiske med en lille magnet på en snor. Men blir lykkelig hvergang noget hænger ved i smatten.

KORTKLUBBEN HUSKER MINE GRILL-BESØG

Herligt bord vi valgte. To ægtepar har været på Nibe Festival i 15 år i træk. De spiller kort sammen og alt de taber, går til denne tur. De taber ret meget. Ihvertfald har de alle købt ekstra ost. De er ret vilde med at få besøg ved bordet og begynder straks en snak med os om alt muligt. Man kender det jo godt. De fire ses så tit, at der ikke rigtigt længere er noget at snakke om. Man ved alt om hinanden. De to kvinder menstruerer endda samtidig og holdningerne er langsomt blevet ens. Jeg tror de mest taler om den hånd de sidder med, når de er sammen – og forsøger at overgå den middag, de andre bød på sidst.

De giver hånd til os begge og alle fire præsenterer sig både med navn, by og stilling. Det er alligevel noget, når vores bekendtskab er sat til at vare til vi har fisket den sidste pommes frites op om godt 4 minutter.
Gerda og Erik er fra Vodskov. Erik kører taxa og Gerda arbejder hjemme med noget salg af creme. Jeg gætter på Aloe Vera, men tør ikke spørge fordi jeg har hørt elevatortalen tidligere. Det kurerer alt og kan fjerne rust på en Citroën, hvis det sidder længe nok. De to andre hørte jeg ikke helt navnet på, men de boede i Åbybro og kunne huske mig fra TV2/NORD hvor hun ofte fik besøg af mig på den lokale grill i Åbybro.

“Du skulle altid ha ekstra sovs på din bøfsandwich”, siger hun og virker stolt over at kunne huske det endnu, selvom der er tale om forældet viden, som har ligget ubrugt i 21 år. “Det har vi tit talt om når vi så dig på tv”. Jeg græmmes over hvor mange der har fået denne personlige viden over et spil kort siden 1995.

De fire venner glæder sig til at høre The Powls senere. Da jeg fortæller, at det først er imorgen, pirker jeg åbenlyst til en tidligere konflikt der nu bliver lysvågen som en islandsk vulkan, der har ventet på rette tid og sted.
Det er mest Gerda der kører med en “hvad sagde jeg” i højt gear. De har åbenbart kun købt dagsbillet og valgte i dag på grund af Lars Lilholt. “Det jeg gonnok ke af”, siger hende med viden om den ekstra sovs. Men det er tydeligt ikke nok for Gerda og jeg spår, at det vil være samtalegrundlag mindst til næste år. Udover at have mødt ham med bøfsandwichen. Nu kan hun føje til den historie, at jeg spiser ret ulækkert, da mine fingre er nået igennem til sidste lille frit, der gemte sig i bakken. Malthe’s fingre er endnu værre. Vi rejser os for at gå efter en håndvask – og uden ord enes vi om, ikke at give hånd.

DET DA DIG FRA TWITTER?

På den sti, der nu er mudderflod, møder jeg Mette der genkender mig fra Facebook. Hun elsker min måde at skrive på og følger mig med glæde. Jeg blir glad helt ind i hjertet. Det er jo derfor man gider skrive. Fordi man også læses. “Jeg er altså ikke sådan en som normalt stopper kendte”, siger hun sødt. Hun og alle andre skulle bare vide, hvor meget det varmer, når det sker. En anden sagde tidligere “er det ikke dig fra Twitter”. Jeg svarede, at vi faktisk er nogle stykker på Twitter.

FAR MED TØMMERMÆND HAR VAGTEN

“Hvornår er der Christopher”, spørger Malthe som mener, vi bør vente på ham. Intet kunne være mig fjernere, men kærligheden til børn rækker langt. Endda helt til Christopher. Der er en time endnu. Vi går over i eventyrlandet, hvor der er pædagogiske sjove lege for børn. Vi kan stikke hænderne ned i spande for at mærke hvad der er i. Samle guld i en container med sand og bruge de små guldstykker til at blive malet i hovedet.

Ingen tvivl om at børnene får noget med hjem. En kopi af samfundet, hvor man dumbes ned i en ordentlig skraldespand og skal rode rundt i mudret sand for at finde små bitte guldstykker, som man så kan købe ydelser for. Regnen har ikke gjort noget godt for legen. Sandet er blevet kviksand og jeg er sikker på, at guldet befinder sig nede på bunden af det ton strandsand der er lagt.

Læs også:  BESYNDERLIG UDVIKLING PÅ BILTUR

Mens Malthe svømmer rundt efter guld taler jeg med en anden far. Vi kendes på, at kunne tage en velfortjent pause, når børn er optaget. Vi slår hjerne, ører og øjne helt fra og kører på auto. Samme kan vi, når vi er på indkøb med konen og er den, der kører vognen. Helt fjerne blikke har vi – og vi nikker altid medlidende til hinanden, når vi passerer.

Denne far hedder Jens. Han har ansvaret for to små piger, der synker dybt ned i sandet. Det er tydeligt, at Jens og hans kone skiftes til at have vagten. Og det er tydeligt, konen havde vagten i går. Jens ser ikke ud til at have det særligt godt. Han sveder og holder blikket ret stift rettet lige ud. “Dizzy var fede i nat”, bekræfter han min tese med. Han hvisker til mig. Jeg tror godt han kunne tale højere – men enten kan hans hovede ikke holde til høje lyde, eller også er det for at ungerne ikke skal opdage ham og vise ham deres guld og spørge ham om ting, hvor han skal tænke sig om. Så han og jeg holder zen sammen, mens børnene synker dybere og dybere ned i sandkassen. Det er en ti tons container, så der er tid nok til zen inden de rammer bunden og nogle må gribe ind.

PIGERNE TAGER VASKETØJET

Malthe har fundet 6 stykker guld og fortæller med stor glæde, at han gir en ansigtsmaling til både ham og mig. Den generøsitet kan man ikke stå imod. Kort efter har jeg et stort lyn i panden, malet af den sødeste dreng fra vokslev friskole, der står for eventyrlandet – og Malthe har Dannebrog på kinderne. Og således går vi til Christopher. Ung med de unge. Meget unge.

Lægger man alderen på de første tre rækker sammen, er de stadig sammenlagt under den kriminelle lavalder. Alle er piger. Skrigende tøser, som i scener fra Beatles i 60’erne. Kan godt forstå man ønsker kvoter for at kunne få sådan nogle i bestyrelser senere. Der står Christopher i panden på nogle af dem. Men sveden gør, at de ligner Anitas mascara. De håber Christopher får øje på dem, men hvis de så sig i spejlet ville de ønske, han ikke gjorde. På scenen står så denne filur, der ligner en plakat med James Dean og bevæger sig præcist som alle de andre. Musikken er George Michael, Prince og Timberlake med nye tekster til.

“Vis mig jeres hænder”, råber idolet cirka 5 gange i hver sang. Dog med enkelte små forandringer som “må jeg se jeres hænder” og “hvor ser jeres hænder smukke ud”. Hva faen er det med de der stjerner, som konstant mener vi skal vifte rundt med hænderne. Hvorfor vil de aldrig se vores lår eller fødder?
Ikke en eneste koncert har jeg oplevet en sanger råbe på vores albuer.

Christopher sveder lidt og griber et håndklæde, der senere kastes ud til de skrigende piger. Jeg havde fandme også skreget efter idioten hvis han havde kastet sit vasketøj i hovedet på mig. Men pigerne er glade for at håndtere hans ulækre håndklæde. Så meget for kvindekamp. En enkelt pige græder en del fordi hun ikke fik fat i håndklædet. Jeg tror hun kommer sig engang senere i puperteten. “Jeg synes han virkede lidt trist i dag, han smilede ikke så meget som han plejer da han bukkede”, sagde en tøs på vej væk. Nu stod der kun CH IS FER i panden. Resten var på vej ned over brystet. Det klæder ikke ret mange.

SOLO NØGENLØB PÅ NORDJYSK

Vi så ikke mere til Anita. Regnen begyndte at fylde festival-pladsen. En enkelt nørd er igang med et nøgenløb, som i Roskilde. Det er nu noget mere effektfuldt, når der er flere som løber. Han har tabt et væddemål, vennerne står ihvertfald og griner. Og pludselig ser jeg, at jeg kender den nøgne løber. Der står nu kun T IS på ryggen af ham. Han har ikke scoret endnu.

HVORFOR FANDEN GØR VI DET?

På vej hjem i regnen tænker jeg, hvorfor jeg dog er på Nibe Festival for 26 gang i træk. Og hvorfor jeg ved, at jeg kommer igen næste år.

Det er netop på grund af Anita, Kristian, Mette, Erik og Gerda. På grund af Team Fisse og de skrigende piger.
Fordi man fisker guld og kan få et lyn i panden.
Fordi forskellige folk finder sammen i regnen og holder fest.
Fordi man får hørt musik af forskellig karakter, og enten bekræftes eller overraskes.
Og ikke mindst fordi Nibe Festival er Danmarks absolut smukkeste og hyggeligste fest.

Det synes Anita også, når hun har sovet lidt.
Og Far Jens, når han ikke har børnevagten imorgen.
Og Team Fisse, når de har taget en trøje henover deres pinlige tush og igen møder ind i banken på mandag.

Festival er at melde sig lidt ud af verden og den rolle man er til hverdag – og ind i en helt anden virkelighed, hvor fritter dykker ned i en pool af mayo og hvor en burger altid har ekstra ost. Derfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.