DANMARKSBILLEDE: FOLKEMØDE – HVOR FAEN BLIR BUSSEN AF!

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Jeg sidder på torvet i Allinge og venter på bussen. Det er vi mange om. Ved siden af mig sidder en fyr og sover. Jeg tror han har ventet længere end de fleste andre og er blevet passeret af utallige busser aftenen igennem. Folkemødets lørdag synger på sidste vers – og som det altid er med sidste vers, bliver det mindre og mindre folkeligt. Eller måske mere folkeligt, bare en anden slags.

Nede fra havnen hører man stadig den dybe bas fra festens højttalere. Da jeg kiggede indenfor var det klassikeren “i wanna fuck you in the ass” de spillede. Unge gik bananas til det meningsløse omkvæd, der lægger op til mere end de i virkeligheden tænker over. Og mere end Tinder tilbyder. Midt på dansegulvet dansede et ældre ægtepar på min alder. Plus minus. De havde gang i den fra sølvbrylluppet så kendte “een een to” men sang ikke med på omkvædet. Jeg er ret sikker på de ikke er stærke i engelsk. Alternativt er de længere med på beatet end jeg vil se for mit indre øje.

Manden ved min side på bænken vågnede lige kort. Det fik vi ikke meget ud af. En bøvs og en dyb brummen, det var det hele. Enkelte debatter har været mindre spændende end det, men jeg havde håbet på mere. Nu sover han igen. En venlig sjæl burde vække ham og få ham ombord. Til gengæld ved man bare, at vi i de busser står som kvæg – tættere end man normalt kommer. Med mindre omkvædet fra festen er virkelighed. Og han er ikke helt min type.

Så ville jeg egentlig hellere stå tæt på to piger, der står ved siden af bænken og er klart mere mig. Også selvom der står radikal ungdom på deres t-shirts. Man kan vel leve med det meste. De står og taler om hvor vildt fedt det var at møde Løkke, der var til fødselsdag hos deres formand. “Han er slet ikke så fuld i virkeligheden” siger den ene. Sådan er det jo tit når man møder virkeligheden. Det skulle de radikale nok gøre lidt oftere. Pigerne kan ikke helt finde ud af, om de skal med bussen eller gå tilbage til festen. Skal skal ikke. Tror T-shirtsene er retvisende.

Læs også:  Villums første valghandling

Lidt længere væk står en ældre mand. Med en lille trolley, med slidte hjul. Hans øjne flakker og overvåget ned nærmest PET blik på alle, dog ikke for en sikkerheds skyld men for flaskernes. Han ser ikke ud til at føle sig som del af folket, men er på møde for at skumme fløden fra folkets bord. Hans trolley ser ud som om, det har været en glimrende dag. Han opfanger på et nanosekund, da de radikale smider en dåse summersby i skralderen og er over den omgående. Ingen hilser eller smiler til ham. Han er den stille skygge, som vi helst ikke vil se, når vi tilhører dem, der har råd til at trykke logoer på en trøje.

“Sidder der nogen her”, sagde en stemme for lidt siden. Selvom vi begge kan se så tydeligt, at pladsen er helt tom, svarer jeg de to veninder. Man aner jo ikke om hun er blind eller dum, så man vil jo gerne være venlig. De er i tyverne og meget optagede af en kebab de lige er ved at spise. “Gik du i seng med ham?”, spørger den ene. Straks er vi alle spændte på svaret. Mine tanker går tilbage til en tog-tur jeg tidligere har beskrevet. “Nej sgu da. Han er mega klam”. Og så stoppede den snak, inden den var begyndt.

Der er lige kommet en ambulance. Den henter en mand, der sover tungere end det nok er sundt. Foreløbig har fem taget billeder af optrinnet, hvor de to ambulancefolk forsøger at få manden på båren. De to radikale konstaterer “det godt nok vildt hva”. Da manden kom på båren vågnede han og virkede frisk og får lov at gå. Uden at vide, at han sikkert allerede er på Twitter. Det godt nok vildt.

Læs også:  ÅRET DER GIK var FORFÆRDELIGT på TV

Bussen kommer om 5 minutter, siges det. En mand jeg ikke før har lagt mærke til står og følger busserne på et digitalt kort, hvor de små prikker bevæger sig og overvåges af gps.

Jeg vælger sgu at vække ham der sover. Så må en anden stå tæt på ham. Folket må tage fælles ansvar, og jeg tænker jeg har gjort mit. Han brummer stadig dybt, men denne gang også et “står op nu”. Det tager jeg som en klarmelding.

De to radikale er gået tilbage til festen. I wanna fuck you in the ass. Ungdomspolitisk samvær på folkemødet. Pigerne med kebab er også forsvundet. Tænker der nu er plads til afstand. Stor afstand. Trods klarmelding er jeg ikke sikker på om mavens indhold blir der. Folkeligt skal alt nu være. Men der er grænser, og min går ved omkvædet.

Nu kommer nummer 8 mod Svaneke. Klar imorgen tidlig til mere debat. Trykker send nu, så jeg når at komme hen til døren før min sovende ven, der nu er mere vågen. Ikke nok, men nok til at jeg har gjort nok. Nu må det personlige ansvar stå sin prøve i fællesskabet. Skål.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.