Civilisationen faldt ikke med et brag eller en invasion fra rummet. Den faldt i Bilka i Tilst, da man blev nødt til at låse små plastik-dumplings inde bag lås og slå for at redde dem fra pøbelen.
Den store dumpling-skandale
Det lyder som en joke fra en dårlig revy. Men virkeligheden overgår som bekendt altid satiren. I Bilka i Tilst er de såkaldte “squishy dumplings” – små, bløde stykker legetøj i plastik-bambuskurve – nu kommet i fængsel. Hvorfor? Fordi voksne mennesker og deres afkom ikke kan finde ud af at lade være med at pakke dem ud midt i butikken. De vil vide, hvilken farve der er indeni. De vil have spændingen nu. De vil have deres vilje, uanset at de ødelægger varen for den næste i rækken.
Det er impulskontrol på niveau med en guldfisk i en blender. Vi taler om et stykke legetøj til 30 kroner. 30 kroner! Det er prisen for at smide sin moral over bord og opføre sig som et menneske, der aldrig har hørt ordet “nej”. Det er ikke bare tyveri eller hærværk. Det er et totalt sammenbrud af den sociale kontrakt, vi har bygget vores samfund på.
Dannelse er det, man gør, når ingen kigger
Vi taler tit om dannelse som noget med operature og tykke bøger. Men dannelse er i virkeligheden meget simplere. Dannelse er det, du gør, når ingen kigger. Det er evnen til at lade en uåbnet pakke ligge, selvom nysgerrigheden kradser. Det er forståelsen af, at verden ikke er din personlige tag-selv-buffet, hvor regler kun gælder for de andre.
Vi er blevet et folkefærd af impulskontrollerede småbørn i voksentøj. Hvis vi ser noget, vi vil have, så tager vi det. Hvis vi vil vide noget, så flår vi emballagen af. Vi har glemt dyden i at vente. Vi har glemt respekten for det fælles rum og for andres ejendom. Når en supermarkedschef er tvunget til at bruge tid og penge på at bure plastik-legetøj inde, er det fordi den indre dannelse er fordampet. Vi har brug for eksterne låse, fordi de indre stopklodser er rustet væk.
Jeg holder tit foredrag om dannelse og kommunikation, og her er pointen altid den samme: Vi skal genfinde ånden. Vi skal forstå, at ordentlighed ikke er noget, vi gør for at undgå en bøde. Vi gør det, fordi vi er mennesker. Fordi vi vil hinanden det godt.
Fra selvbetjening til selvopløsning
Det hele hænger sammen med vores tids fokus på det “nemme”. Vi vil have selvbetjeningskasser, så vi slipper for at tale med et menneske. Vi vil have lynhurtig levering. Vi vil have alt med det samme. Men når vi fjerner det menneskelige filter, fjerner vi også den naturlige skam, der holder os på måtten. Bag en skærm eller i en anonym gang i Bilka føler vi os usårlige.
Men man er aldrig usårlig over for sit eget spejlbillede. Hvis man flår en dumpling-pakke op i skjul, så har man tabt. Ikke bare 30 kroner, men en del af sin menneskelighed. Vi er nødt til at genstarte samtalen om, hvad det vil sige at være en god medborger. Det handler ikke om politik, men om livet og de værdier, vi giver videre til de næste generationer.
Hvis vi ikke kan styre os omkring en plastik-dumpling, hvordan skal vi så kunne styre en verden med AI, geopolitiske kriser og komplekse etiske dilemmaer? Det starter i det små. Det starter med at lade pakken ligge.
En bøn om mere ånd
Lad os nu få lidt mere ånd ind i hverdagen. Lad os lære vores børn – og os selv – at det er okay at vente. At det er okay ikke at få sin vilje hver gang. Verden bliver et markant bedre sted, hvis vi ikke skal have hængelåse på alt, hvad der er blødt og farverigt.
Næste gang du står i Tilst eller et hvilket som helst andet sted og får lyst til at “kigge ind i pakken”, så stop op. Træk vejret. Husk på, at du er et dannet menneske. Eller i det mindste, at du forsøger at være det. En dumpling bag tremmer er ikke et billede på en streng butikschef. Det er et billede på vores fælles fallit, hvis vi ikke tager os sammen.
Se flere tanker om tidsånden på min blog. Det koster gratis, og du behøver ikke engang at bryde emballagen.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
