Jeg står i Beijing og kigger på en robot, der tråder en nål hurtigere, end jeg kan nå at stave til rødgrød med fløde. Ved siden af bygger en anden maskine en komplet elbil på 76 sekunder uden så meget som at tørre sved af panden. I Danmark har vi i stedet travlt med at programmere os selv ihjel i administration.
Midt i denne teknologiske feberdrøm popper en nyhed op fra Vejle. Bredal Kro har fået en lussing. Ikke fordi der var beskidt. Ikke fordi maden var dårlig. Ikke fordi gæsterne fik mavepine. Nej, de har fået en ”mellemfornøjet” smiley – den der med stregmunden, der ligner en revisor, der lige har opdaget, at du har glemt en kvittering for en parkeringsbillet i 2019.
Hvorfor? Fordi de manglede et stykke papir.
I det danske bureaukrati er virkeligheden nemlig sekundær. Det vigtigste er ikke, om din rødspætte er frisk. Det vigtigste er, om du kan citere dens latinske navn, redegøre for dens præcise fangstmetode og dokumentere, om den foretrak at svømme med eller mod strømmen i det specifikke farvand, hvor den mødte sit endeligt.
Fødevarestyrelsen er landet som en tung skygge over den jyske idyl. De har konstateret, at alt er rent. Køkkenet skinner. Hygiejnen er i top. Men smileysystemet er ikke bygget til virkeligheden. Det er bygget til systemet selv. Hvis du ikke har udfyldt skema 42-B om fiskens stamtræ, så falder hammeren. Og smilemunden bliver flad.
Det er dannelsestab forklædt som sikkerhed. Vi har skabt et samfund, hvor vi har mistet tilliden til det levede liv og den sunde fornuft. Vi stoler mere på et afkrydsningsfelt end på en kok, der har stået i sit køkken i årtier. Vi har erstattet dømmekraft med proces.
Mens robotterne i Beijing løser komplekse matematiske problemer og skaber vækst, bruger vi i Danmark højtuddannede embedsmænds tid på at kontrollere, om en kroejer har skrevet ”Pleuronectes platessa” på et skilt i en fiskebutik. Det er det administrative svar på at brænde biblioteket for at tjekke, om brandsikringen virker.
Hvis en gæst går ind på Bredal Kro, kigger de på tallerkensmækkeren og den glade betjening. De kigger ikke efter fiskens latinske pas. Men for systemet er passet vigtigere end fisken. Vi er blevet en nation af kontrollører, der kontrollerer kontrollen.
Villum og Malthe kigger på robotterne herude og ser muligheder. Jeg kigger på nyhederne hjemmefra og ser et land, der er ved at drukne i sin egen trang til at dokumentere alting, indtil der ikke er mere tid tilbage til at gøre det, man dokumenterer.
En mellemfornøjet smiley til et rent køkken er ikke en kontrol af fødevaresikkerheden. Det er en magtdemonstration fra et bureaukrati, der har glemt, hvem de er til for. Det er en hyldest til fluebenet over fornuften.
Vi har vundet over hygiejnen, men vi har tabt til papirnusserne. Bureaukratiet har sejret, og sund fornuft er afgået ved døden. Navnet var i øvrigt på latin, men det glemte de at skrive i journalen.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
