Jeg kæmpede imod koranloven med næb og klør tilbage i november 2023, da jeg var en del af Moderaterne. Men som politiker skal man kunne gå på kompromis, især når man er i et regeringsbærende parti. For mig handlede det om at stemme med et fællesskab, der var overbeviste om, at koranloven var vejen frem. Afgivelsen af den stemme var den sværeste beslutning at træffe for mig i min tid i regeringen, da jeg som journalist kender kolleger verden over, der dør eller fængsles i kampen for ytringsfrihed. Koranloven blev lempet fra første til tredje behandling – men slet ikke nok. Nok ville have været at droppe den helt.
Men man er som politiker ikke forpligtet til andet, end at stemme ud fra sin egen overbevisning. Og det er stadig min overbevisning, at fællesskabet spiller en stor rolle og at man godt kan gøre en indsats i gruppen på andre områder, hvis man accepterer et nederlag og må stemme ja til noget, man ikke er principielt enig i.
Valget om at stemme ja til Koranloven, er det jeg fortryder allermest i mine to år i Moderaterne. Een ting er at tabe en kamp internt – noget andet er at medvirke til, at landet taber respekt.
Havde jeg været fri af fællesskabet, havde jeg stemt anderledes. Regeringen kan stadig trække Koranloven retur. Måske indrømme en fejl!? Det sker næppe. Godt dog at flere og flere råber op, som i dagens kronik. https://www.berlingske.dk/kronikker/blaa-partiledere-efter-drab-paa-svensk-islamkritiker-afskaf-koranloven
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






