DET DANMARK DU GENKENDER

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Kommentar til S kampagne januar 2015.

Det Danmark jeg kender, er et land hvor man står fast på sine holdninger, selvom Gallup mener du bør skifte. Hvor man bedømmes på handling, ikke på smarte reklameord – og hvor vi er så folkeoplyste, at vi kan se, når slogans bliver en tand for tykke. Man kan slet ikke tale om “et Danmark du kender”, da vi alle kender et forskelligt land.
Det vil se pænt ud på en plakat, men enhver må kunne se, at det er blændværk og populistisk pladder.
Jeg havde det på samme måde, da Dansk Folkeparti skrev “GIV OS DANMARK TILBAGE”, som jo er hele grundtankegangen i den nye kampagne fra Thorning og co. En ren kopi, bare med et rim fra en landsstævnesang af Gnags. Det er vel også mere fodformet og kan få en enkelt til at lade fløjten blive hjemme til maj.

Det Danmark JEG kender er skabt af forskelligheder, der har fundet sammen. I et samfund. Vi er fælles om at skabe. Fællesskab. Og vigtigst af alt: Vi giver plads til hinandens forskellighed, fordi frihed er væsentligt for os, om vi så hedder Loke eller Thor. Vi er udfordret, fordi vi er så små – men har også for vane at vise de store, hvor skabet skal stå. Eller i hvert fald, hvor vi sætter det. Vi har tillid til hinanden, og os selv. Som folk. Selvtillid… det kan man bygge på.

Det Danmark, jeg engang kendte, var et land, hvor man ikke som politiker koncentrerede sig om kun at løse problemerne fra forsiden af en tabloidavis, eller flytte kommaer på et regneark hos meningsmålingsinstitutterne – men også på at skabe det land, som vores børnebørn skal leve i. Et land, hvor valgene handlede om politiske forskelle, og ikke om at “vinde hinandens områder”. Hvor alle havde deres egen dagsorden, i stedet for hinandens.

SKAL FLYGTNINGE GØRE RENT EFTER REGERINGEN?

Thorning siger i filmen, at hun ikke kan få problemerne til at forsvinde. Det vidste vi godt i forvejen. Så havde hun for længst gjort det, da hun jo har haft tjansen som leder af dette skønne land i en tid. Men Thorning arbejder videre.
“Ansvaret er mit”, siger hun. Det er godt at vide, da vi mest hører hende sige, at ansvaret er den forrige regering, som hun skulle rydde op efter. Samme sagde Fogh, da han kom til. Og Nyrup da han kom til. Der er åbenbart altid meget beskidt, når man bytter rundt på kontorerne. Alle regeringer starter med at skulle rydde op. Måske det er der, flygtningene skal gøre nytte med lidt oprydning mellem valgene? Eller vil der så komme bøvl med fagforeningerne? Pyt. Nu er ansvaret Thornings, så ved vi det og kan komme videre.

Læs også:  Kina snød i PISA tests

Kampagnen viser først billeder fra et pressemøde, der ikke længere findes, men i stedet er erstattet af en spørgetime uden svar.
Derefter klippes til en skråt-op finger fra maj, hvor baglandet ikke synes hun kom med en fair løsning. End ikke en god løsning i morgen.
Vi har åbenbart både fået flere arbejdspladser, orden på økonomien og penge til kræft – andre sygdomme står hen i det uvisse, men alt kan jo ikke være i en kort reklamefilm. Der er også færre på dagpenge, men det er heller ikke med.
Det går bedre, hører vi – mens en arbejder tager en selfie på toppen af et nybyggeri, der åbenbart har trodset de mange skiftende boligpakkers utryghed. Det går bedre i hele verden, så det ville da være ganske besynderligt, om det ikke smittede en smule af.
Vi bor i verdens bedste land, siger Thorning, mens hun og Merkel holder pressemøde i upopulære kriseramte EU – verdens bedste region måske?
Obama er lige kort forbi i et klip, men afløses hurtigt af et ældre menneske, der på sengen får en sjælden varm hånd. To faktisk.
Nogle kigger på lidt fyrværkeri, der er steget til vejrs uden at slå ihjel – og andre er i teatret.
Thorning fastslår, at hun arbejder videre – hvis hun får lov af os… altså får lov af det Danmark du kender.

Kender jeg det Danmark ret, vil kampagnen være ligeså virkningsfuld, som fortidens 12 minutter, der viste sig at være et døgn. Thorning kan stadig nå at stoppe kampagnen og få trykt noget på plakaterne, som de selv har fundet på – eller måske endda tror på, hvis ikke det er for naivt et ønske. Vi vælgere er forhåbentlig kommet længere end det sukkersøde? Vi har forhåbentlig bevæget os et stykke udover smarte reklametricks, der skal tale til vores indre idylliske billede af andedammen? Eller er vi?

STEM PÅ DET DU VILLE FOR ET ÅR SIDEN

Jeg opfordrer stadig til at stemme på det, som du mente fortjente din stemme i foråret 2013, midtvejs mellem valgene. Lad dig ikke forvirre eller påvirke af reklamekampagner og de millioner der kastes i bolsjer, plakater, reklamer, film, roser og balloner i de kommende måneder – de er alle løgnagtige, da de fortæller hvad du vil høre – og hvad de tror virker, frem for det, som de virkelig er. I foråret 2013 var de alle sig selv – stå fast på det, luk ørerne og sæt dit kryds nu. Hold ud, hold fast – du vil blive mentalt udfordret af gylle og flæsk.

Læs også:  STATEN FORGRIBER SIG PÅ MIT BARN

Jeg håber på en valgkamp, hvor alle de, der febrilsk prøver at vinde enemærker på andres frugtbare territorium bliver skamskudt i forsøget! Hvor det bliver en pinlighed af rang at forsøge at gå gallup-vejen. Hvor man tør stå fast, selvom man er presset – og selvom der ikke er meget, at stå fast på.

VENSTREFLØJEN ER DELT I BLÅ OG RØD – VI MANGLER FARVER

Vi har vist længe, at valgkampen vil komme til at handle om “de fremmede” og hvordan vi skal være hårde ved dem. Det blev slået fast af Venstre, der gennem Inger Støjberg slog temaet fast. Banen var kridtet op – forskellighederne kunne ha været slået fast, men i stedet gik alle partier Støjbergs vej – bortset fra SF og Enhedslisten, der tilsammen alene udgør venstrefløjen i dansk politik. Venstrefløjen har delt sig i blå og rød – vi mangler efterhånden nye farver til at beskrive de borgerlige. Dansk Folkepartis enorme succes kundgjorde i sig selv strategisk, at det var der slagmarken skulle være – og nu ser vi så den første regulære valgkamps-kampagne. Skudt i gang i en nytårstale og nu trykt på millionkroners dyre stykker papir, der vil hænge overalt indenfor de næste 8 dage.

At S ville gå helt derover, hvor de nu også siger “Giv os Danmark tilbage” er en overraskelse. Især fordi de ikke har vist tidligere, at det var der de hørte til. Det er muligt de får nogle stemmer fra DF rykket over, til gengæld bør de miste baglandet, hvis baglandet da husker det Danmark, som Socialdemokraterne plejer, at ville ha dem til at huske.

Valget er i gang. Det bliver en beskidt omgang.
Jeg har stemt allerede inde i hovedet. Nu venter jeg bare mere og mere længselsfuldt på en lang seddel og en blyant. Hellere før end siden.

Lad os vise, at vi borgere er klogere end at lade os påvirke af den slags. Lad os kræve et valg, der handler om noget. Der peger fremad! En valgkamp, der viser politikere, der står fast på det de virkelig tror på. Lad os stemme på dem, der siger det samme, som de har sagt før!

Det ville ikke være det Danmark jeg kender,
men det ville være et Danmark, jeg vil være bekendt.

DEL GERNE
– OG SÆT EGNE ORD I VERDEN

/Søe

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.