Da Lars Løkke Rasmussen og jeg en sen nattetime i Nyhavn drak rødvin, spiste pizza og ridsede de første streger til Moderaterne på en krøllet papirlap, var drømmen krystalklar. Vi ville bygge et folkeligt forsamlingshus i cyberspace. Et grundtvigsk projekt med “frihed til forskellighed” som absolut ledestjerne. Senere et parti, der skulle sprænge de fastlåste ideologiske blokke, udfordre levebrødspolitikerne og insistere på den sunde fornuft. Vi lovede vælgerne en ny politisk kultur. Vi lovede dem et opgør med centralisering, djøf-vælde og slet skjult kynisme.
I dag sidder jeg tilbage med en dyb, bittersød følelse i maven. For det projekt, jeg lagde krop, sjæl og 18-timers arbejdsdage i at bygge op fra bunden, eksisterer ikke mere. Præsentationen af det nye regeringsgrundlag for den såkaldte ”Firkløverregering” er det endegyldige bevis.
Moderaterne har ikke bare flyttet sig. De har fuldstændig forladt deres oprindelige værdier til fordel for lilla Christiansborg-strategi og ministerbiler. De er kørt direkte ind i en dyb rød bus, hvor Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr sidder ved rattet, mens Lars Løkke pænt har taget plads på bagsædet – alt imens de kalder det “ansvarlighed”.
Lad os kigge på den virkelighed, der sort på hvidt står i det nye udspil. Hvor blev det borgerligt-liberale, reformgale midterparti af?
For det første lovede vi danskerne et reelt opgør med den økonomiske spændetrøje og skattetrykket for at skabe dynamik i erhvervslivet. Nu lægger partiet mandater til en regering, der indfører et loft over rentefradraget. Det er intet mindre end en direkte ekstraregning og en straf til de boligejere, vi lovede at beskytte mod rød fordelingspolitik. Det er et klokkeklart løftebrud.
For det andet gik vi til valg på, at “hverdagens eksperter” skulle have magten tilbage. Vi ville rulle den kvælende, centralistiske stat tilbage. Men hvad ser vi i det nye grundlag? Nye, topstyrede nationale forbud, centralt dikterede grænseværdier for landbruget og en CO2-afgift på husdyrproduktion, som risikerer at knække de lokalsamfund og det bagland, jeg selv kørte land og rige tyndt for at tale op under valgkampen i 2022. Vi lovede at lytte til dem, der har fingrene i mulden. Nu bliver de dikteret oppefra af en rød-grøn alliance, hvor Moderaterne fungerer som det passive stempel.
Det mest ironiske – og tragikomiske – er dog ruten omkring Store Bededag. Det parti, der var med til at tromle danskerne og afskaffe en helligdag under dække af “akut økonomisk nødvendighed”, skriver nu under på, at den måske kan genindføres i 2030, hvis regnearkene makker ret. Det er politisk teater af værste skuffe. Det udstiller en fuldstændig mangel på principiel retning. Man handler efter forhåndenværende søms princip for at få kabalen til at gå op.
Jeg forlod Moderaterne i august 2024, fordi jeg nægtede at acceptere en rådden, sexistisk kultur i sekretariatet, hvor medarbejdere blev trådt under fode. Dengang sagde jeg, at partiet havde tabt sin ordentlighed. Det nye regeringsgrundlag viser, at de nu også har tabt deres politiske kompas.
Jeg beholdt mit mandat, som jeg i sandhed selv havde knoklet for, og fik end ikke tilbudt en million for at skride. Jeg sad som løsgænger og knoklede af dyb respekt for folkestyret og for de værdier, som stemmer i Vestjylland valgte mig på. Jeg nægtede at skifte til et andet parti, før jeg havde fået et nyt mandat fra vælgerne, for jeg tager demokratiet alvorligt.
Det er netop forskellen på det Moderaterne, jeg stiftede med Lars de nætter i Nyhavn, og det Moderaterne, der i dag administrerer magten på Slotsholmen. Jeg valgte at stå fast på principperne og tage konsekvensen, da projektet knækkede moralsk. De valgte at blive siddende i klovnebussen, så længe der var udsigt til en ministertaburet.
Folk har ofte kaldt mig en naiv idealist. Hvis det at være idealist betyder, at man holder sit ord over for vælgerne, ikke sælger ud af grundlæggende principper for magt, og insisterer på, at politik handler om ordentlighed over for mennesker, så tager jeg gladeligt mærkatet på mig og genopbygger mit liv udenfor Borgen. Hellere være en naiv idealist på frihedens side uden for fællesskabet, end en kynisk realist i en firkløverregering, der har tabt sin sjæl.
/Søe
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
