Danske navne er ikke altid lykken. Når jeg rejser hedder jeg “DJEP SO” – og det eneste danske, jeg har med i navnet, er derfor et slagtesvin som efternavn. Men hvor er jeg glad for at mine forældre måtte vælge frit og ikke måtte høre for det. Det var i sandhed en anden tid dengang, hvor man kunne tage nogle valg og ikke skulle lægge øre til en milliard holdninger om, hvorfor ens holdning er kuk.
Hold nu for pokker mund med de tåbelige sekundære debatter om alverdens pladder! Jeg ved godt det er valgår, som giver næsten alle politiske kandidater en form for psykisk blokering i hjernen – jeres problem er, at vælgerne ikke lider af samme sygdom og derfor er i stand til at diagnosticere jeres tilstand. Som politikere har I mange mange ting der skal ordnes og fornys, ændres og vedligeholdes. Også i et valgår.
Jeg kan komme på en million ting der er vigtigere at tale om – og handle på – end danske navne – og det er endda inklusiv væsentligheden af rødkål på min varme leverpostej, der ligger cirka 1200 pladser over den nuværende debat på vigtighedsbarometeret. Kom nu. I kan godt!? Nogle af jer i hvertfald…
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






