DØDSDAG MED LIV – 5. marts 2014

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

I nat er det 6 år siden at jeg mistede min far og bedste ven.
Og iøvrigt gik konkurs oveni.

Alt indenfor 10 timer, der fortsat er de værste i mit liv og endte i både sorte selvmordstanker og endeløst mørke, uden plads til u-vending.

Savnet er enormt. Hver dag og hver time. Men han er med hele tiden.

Og hvor er det dog et mærkeligt og dejligt sammentræf, at jeg netop i dag har holdt foredrag for 130 friskolefolk, som min far jo i særdeleshed var – og endda gjorde det i Blaabjerg, hvor min familie drev Lønne Højskole og netop havde den bedste tid sammen.

Jeg svingede derfor lige indenfor i mit barndomshjem på vejen hjem, der nu er et succesfuldt vandrerhjem og golfbane. Lidt noget andet end Grundtvig, men i særdeleshed i live.

Jeg har ikke rigtigt besøgt min fars grav på Mols. Jeg føler ikke meget der, andet end et flot monument. Det er som om jeg ikke accepterer, at han er der. Det km han ikke, når jeg jo føler, at han lever i mig og er med mig. Derfor var det livgivende at sidde i bilen i 5 minutter på det sted, vi havde det bedst. Det sted, der minder mig om levet liv fremfor det sted, der minder mig om døden.

Nogle siger, at savnet går over med tiden. Jeg kan med glæde sige, at savnet er præcist det samme nu som for seks år siden. Det må være fordi han var – og er – fantastisk.

Forældre er det kraftcenter, som vi til stadighed trækker nye lampesteder fra. Selv efter lyset er slukket. Gudskelov.

Læs også:  LORTE KRYBBE MED VERDENS ONDESTE JOMFRU!

Min historie om natten mellem 5 og 6 marts 2008 har jeg skrevet ned. Læs herunder hvis du gider og smid en kommentar.

Nåååå ja…Og nyd nuet!

/søe.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.