En stor forfatter og samfundsrevser er død.
En kæmpe, der vendte verden og gav os den tilbage påny.
En åndelig inspirator, der sandt og sige påvirkede de mennesker, han mødte på sin vej.
Jeg er ingen undtagelse.
Gang på gang har “den gamle” givet mig inspiration til livet gennem ord og tanker. Jeg vil mindes ham med stor glæde. Sidst jeg mødte ham var på pladsen foran Christiansborg, hvor vi begge (med forskellig politisk observans) skulle tale til forsamlingen om bevarelse af Christiania – eller rettere bevarelse af frihed til forskelligheden.
På trods af, at jeg har holdt mange taler og foredrag – betød hans skulderklap efterfølgende alt. Det var en godkendelse – og jeg følte det sådan. Et stempel, der sidder på skulderen endnu. En respekt for det talte ord og en anderkendelse af dem, der brugte det.
Det er som om der blev tomt et øjeblik, da nyheden kom. Men hans ord lever videre og giver derved stadig verden lys.
Æret være Ebbe Kløvedal Reichs minde.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
