Den ligner en puch maxi efter et frontalt møde med en lastbil. Alligevel påstår Villum der er tale om en engel. Han har selv lagt glasur på og nærmest ramt. Jeg tager en bid mens jeg forsøger at huske, om han også den dag var snottet og rodede rundt med fingrene for at finde en bussemand, at putte i munden. Men som måske blev del af brunkagedejen og dermed sidder som topping på englens glorie. Men når man er forælder æder man løs og siger mmmm.
Jeg forsøger at være ny-pædagogisk og fortælle, at jeg ikke synes det ligner en engel. Det har tydeligt kun været sjovt at bage de første tyve minutter, hvorefter resten kun med fantasi forestiller andet end små klatter efter let tryk på bagepladen. “En engel har jo vinger”, siger jeg. Han påstår de er knækket af. Jeg opgiver og siger den er vildt flot.
TRÆ MED SMÅT BEÆNDBART
Julen er familiens fest. Vi rykker sammen. Mest fordi huset er proppet med alt fra nisser og gaver til juletræet, der er fældet for at tage det meste af stuens plads. Derfor rykker vi helt sammen. Der er ikke plads til andet. På træet hænger en slags stjerne der er lavet, da børnene var små og tilsyneladende aldrig på det tidspunkt havde fattet forskellen på en stjerne og en rådden fersken. Men den hænger der. Og vi siger “naaaiiiii hvor fin”. I nationale test ville den hedde under middel.
På selvsamme juletræ, der så flot stod i skoven og gav næring til dyreliv og skovbund men nu hænger med alle grene, fordi den skal bære årtiers skrald fra diverse børnehænder, sidder også en stok og i kræmmerhuse er der nødder. Stokken er lavet af bolcher og der er laget lidt hul forneden og bidt og suttet lidt af stokken af, med sikkerhed af ham med bussemanden. Og således er den reserveret. Resten er der ikke mere. Først skal træet spises, siden skal hele lortet pakkes ned igen i kasser – som i 11 måneder fylder kælderen fremfor at ryge til småt brændbart.
SLIK, IPAD OG BØRNEARBEJDE
Vi har også lavet marcipan. Lækre sager med mandler og pynt og små sukkerfine figurer med Minions. Der er dog heller ikke flere tilbage. Det blir en sølle jul. Sidstnævnte er mest min skyld. Jeg har noget med marcipan. Især om natten, når jeg står op og sidder en times tid og nyder stilheden. Det gør man faktisk vildt meget bedre med marcipan.
Børnene har sat sig med hver deres iPad. Så er der ro til at vi kan stresse rundt for at sikre, at juleaften bliver perfekt. De er overladt til folk med iq40 som Fie Laursen på youtube i mange dage, for at de fem timer juleaften bliver rigtigt samværsagtige.
I den sidste tid har de produceret gaver til hele familien. Børnearbejdere sparer forældre for millioner årligt ved at tage en limpistol og et par piberensere og lave noget, der får bedsteforældre til at sige naiii. Det er storproduktuon. Iværksætteri. Disruption. Alt på samme tid – og de er nærmest pakket ind, hvis man ikke løfter dem. Så falder papiret af.
FØDSELSDAG JULEAFTEN
Og så er der alle de andre gaver, som hører med. Vi har dobbelt så mange som alle andre. I 2012 lå min kone hele den 23 december og pressede som et ødelagt vaffeljern, uden at der skete noget som helst. Men efter midnat – samtidig med Jesus – vupti lå der en lille Villum i sin krybbe. Vupti er måske så meget sagt, når fødsel havde stået på i næsten et døgn og lyden mere er splat – men ikke desto mindre: juleaftensdag står vi op med fødselsdagssang, lagkage, fødselsdagsmorgenmad og fødselsdagsgaver. Vi holder fødselsdag til kl 14 og derefter er det jul – med nisser og flag på træet og selvfølgelig julegaver. Alt samlet på een dag. Overvejer om bryllup og konfirmation kunne lægges ind der også.
IND UNDER JUL, ÅH HVOR ER DET TRIST
Stuen er pyntet med nisser fra to barndomshjem, tre med det nuværende. De hænger i ledningerne og på bogreolerne. En mistelten fra forrige år hænger i et hjørne og virker ikke mere. I vinduet står en julestjerne, der i virkeligheden er meget lidt køn. Jeg siger ikke at julestjernen er en kikset blomst, men det er den. Børnene har lavet en slags dekoration til kalenderlyset, der altid er spændende. Jeg elsker lyset der langsomt brænder ned måneden igennem og flammen der dermed nærmer sig knastørt mos og alskens små dingenoter der er placeret i leret. Den 24 vil koglen sætte i brand. Kalenderlyset er som lunten på en bombe – vi glæder os åbenlyst til den 24 af forskellige grunde.
DU DEJLIGE JUL – KOM ENDELIG AN
Det er lige om lidt. Og selvom jeg kigger mig rundt og undres over, at vi har gemt julepynten, bagt brune kager selvom vi kender Karen Wolf, har lavet og spist marcipanen og en glorie der smager lidt syrligt – så kan jeg simpelthen ikke beskrive, hvor meget jeg elsker julen. Alt ved den. Både det hedenske og oldnordiske, det senere kristne – ja selv det kommercielle der sikrer, at jeg sikkert får en god gave lige om lidt. Eller en børnetegning der forsøger at ligne noget de selv må fortælle hvad er. Og første juledag med pyjamas på hele dagen. Anderester og ris ala mande fra i går. Trætte børn der står op med julelys i øjnene og leger med deres gaver. Træt hygge. Opladning. Og så endda en uge til nytåret, som er dagen jeg altid gør lidt status i knoppen og tænker frem og tilbage. Alt i alt en aldeles livgivende tid. Et lys i mørket.
Så den vil jeg nu nyde. Ikke alle kan. Nogle er på job, nogle holder den slet ikke, andre har ikke overskuddet eller pengene til en rigtig jul. Det ved jeg godt – og det er med mig derinde i hjertet. Men nu kan I pludselig glæde jer over, at i slipper for at sætte tænderne i en forurenet engel. Der er intet der er så skidt, at det ikke er snot for noget.
Jeg ønsker jer ALLE en rigtig glædelig jul.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
