Ernst Trillingsgaard går på pension

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Ernst Trillingsgaard går på pension 1. maj næste år. Aalborg uden Trille bag roret…
Det er et kæmpe tab for Aalborg – til gengæld kender jeg ikke nogen, der har skabt så store fundamenter, der kan bygges videre på, som netop ham.

– Ernst er et fantastisk menneske. Intet mindre. Og ikke kun i kraft af hans skaberkraft, men også som ven der husker dig, når det går godt og skidt. Han er indbegrebet af en rigtig ven. Hans pension kommer ikke som en overraskelse. Alderen er jo i sig selv et tegn, men han har talt om det længe. Udskudt og udskudt, fordi han ikke kan undvære det. Sidst jeg hørte ham sætte en dato var, at han ville gå, når Musikhuset var klar. Men det har jo været klar længe. Jeg tror han fandt det utænkeligt at stoppe, ligesom vi andre gør, men nu er det virkelighed. Og måske en lettelse at sætte en dato. Det er ham vel undt!!!

– Ernst er født på den lille fisker-ø Jegindø, hvor jeg var med ham får et par år tilbage. Han viste rundt på det lille sted, der ikke bare lagde rammen til hans barndom, men som han fastholder kontakten til – og kæmper for. Ernst har spillet en rolle i stort set alt indenfor kulturen i Jylland – og gjort det så godt, at han også blev Danmarks kulturlandskab med ridderkors og udmærkelse. Han er også revyens mand. Egen vinterrevy i Aalborg og han er fast konsulent på Cirkusrevyen og Lisbet Dahls højre hånd. Også det fik jeg lov at følge tæt et år, hvor man mærkede hans enorme viden om sagen. Hvad gør et nummer godt? Hvordan disponeres numrene? Og fingeren på pulsen i en sjælden grad. Ordene fra Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard om ham var varme og familiære.

Læs også:  Fædre er unødvendige

– For Aalborg kan hans virke ikke beskrives kort. Jeg vil påstå, at han er den medvirkende kraft og måske den største kraft, da byen forvandlede sig til den sprudlende kulturby, vi ser i dag. Det er i høj grad hans virke, der langsomt løftede byen. Han har tiltrukket store stjerner til Aalborg – og sørgede for at scenen i “Aalborg Hallen” havde samme mål som det kongelige teater. “Det skal jo være let at flytte balletten”. Endelig er Aalborg Kongres- og kulturcenter også et sted, der nu besøges af kongresser der gavner hele byen.

Nu stopper dette ikon sin daglige gang i Aalborgs kultur. I hvert fald med eget kontor. Kender jeg ham ret, vil kalenderen dog hurtigt blive fuld af andre gøremål – og sikkert tæt op ad det gamle arbejdsliv i en eller anden form. Ernst er ikke sådan en man sætter til side – ham stiller man frem i forreste række. Mon ikke revyen fortsat bliver set med kritiske øjne? Mon ikke der vil være ord og opringninger i ny og næ med ideer, gode råd og et “går det godt” til de nye på posterne. Ikke for at blande sig, da han med stor sikkerhed vil vide, at de skal træde egne spor. Det bliver store sko at fylde ud, til gengæld vil han med sikkerhed kræve af sin afløser, at han træder nye spor og ikke kun ser tilbage.

Sikken et arbejdsliv! Sikken et fodaftryk. Jeg glæder mig til, at der sættes endnu flere. Tillykke med beslutningen. Og foreløbig tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.