Et sted at starte…

– foreningsliv, forsamlingshuse og fællesskab

Intet andet sted i Danmark er vi i naturens vold, som vi er det i Vestjylland. Herude skinner solen klarere, havet bruser vildere og vinden er mere hæsblæsende. Den kommer fra vest. Vi gør.

I går deltog jeg i en kulturdebat på Kunstcentret Silkeborg Bad. Fremmødet var beskedent, og det klæder måske en tid, hvor der er så meget, man kan bekymre sig om, at man nok nemt får den tanke, at vi ikke kan tillade os at grine af ret meget. Oplægget til debatten var blandt andet en meget omtalt Megafon-måling, som fastslår, at vælgerne placerer kunst og kultur nederst på listen over vigtige temaer i valgkampen. Jeg forstår, men jeg håber, at jeg kan være med til at ændre det fremadrettet. For mig, og for Moderaterne, er kulturpolitik et sted at starte. Og det handler ikke om Det Kongelige Teater eller klassiske komponister, kun. Det handler også om foreningsliv, forsamlingshuse og fællesskab. Det handler om, at når vi skal overkomme store udfordringer, og det skal vi – især lige nu – så har vi brug for kultur som det bindemiddel, der husker os på, at et samfund handler om at finde sammen. Mærke fællesskabet.

Jeg er far til to drenge på 14 og 9. Den ældste drømmer om at læse jura, og det irriterer ham, hvis han får under 7, når der uddeles karakter. Han har masser af det selv – karakter, og jeg tror, han kommer til at bidrage til verden på en måde, der kan mærkes. Den yngste giver tilværelsen kulør! Han er på, når musikken spiller. Han er musik. Han tegner og danser og kreerer sin egen verden i pap og papir. Jeg tror på, at han kommer til at præge sin omverden på en måde, der er bemærkelsesværdig. De er hinandens modsætninger – og derfor hinandens forudsætning.

Vi har brug for begge dele.

Kultur er det, der bevæger os. Bogstavelig talt. Når vi synger sammen, slår hjerterne i takt. Det er for længst bevist. når vi går i teatret, så bliver vi klogere på os selv, historien og hinanden, når vi hører et smukt stykke musik, så mærker vi, hvad vi længes mod – og kunsten er det, der giver vores egen verden nye farver. Når vi giver komikerne ordet, så veksles alt det, der er svært at tale om, til forløsende grin.

Vi græder og griner sammen. Det er den samfundspagt, vi har lavet.

Verden er udfordret, og vi er en del af det hele. Jeg tror virkelig på, at de politiske udfordringer, der er forude, skal løses af mennesker, der står på en stærk kultur.

Kultur er det, der bevæger os. Bogstavelig talt. Når vi synger sammen, slår hjerterne i takt. Det er for længst bevist. når vi går i teatret, så bliver vi klogere på os selv, historien og hinanden, når vi hører et smukt stykke musik, så mærker vi, hvad vi længes mod – og kunsten er det, der giver vores egen verden nye farver. Når vi giver komikerne ordet, så veksles alt det, der er svært at tale om, til forløsende grin.

Vi græder og griner sammen. Det er den samfundspagt, vi har lavet.

Verden er udfordret, og vi er en del af det hele. Jeg tror virkelig på, at de politiske udfordringer, der er forude, skal løses af mennesker, der står på en stærk kultur.