FAKTA OM LØKKE-GATE

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

SOM THORNING…
NU LØKKE…
SNART DIG!

Åbenlyst umuligt at blive renset for anklager. Virkelig forfærdeligt, men den magt har pressen fået. Af folkets iver efter skandale. Af din iver efter skandale?

Dette er ikke partipolitisk pludder. Jeg mente det med Thorning, Khader og politikere, der har oplevet det samme tidligere – og har også holdningen nu med Løkke.

FAKTA OM LØKKE-GATE

Venstre, Danmarks Liberale Parti mente Løkke var klædt helt vildt dårligt. Det kan man ikke som partileder i dag. Man skal ligne og være klædt som statsmand, især når modstanderen er noget mere smuk på sine selfies. Så Venstre køber en opgradering af pjaltede Lars. Dem om det, det er deres sag.

Historien er så, at HVIS Løkke IKKE har betalt skat, SÅ er det forkert.
(Hvis Løkke stjæler i Bilka er det ulovligt, hvis Løkke kører for stærkt er det ulovligt etc.)

Om han har betalt og alt er skønneste orden, er åbenbart ikke relevant at undersøge INDEN det ryger på forsiden. Det er jo tidligere folkedømte “bilags-Løkke”. Klø bare på. Der var jo også, dengang det var Thorning, en række useriøse borgerlige, der gik efter personlig omtale på letkøbte ting. Så de ligger som redt. Sæt i gang!

Kravet er så, at for at blive fri for den anklage, skal Løkke SELV bevise at han overholder landets love.

Det opfatter han som en selvfølgelighed at han gør – og nægter at fremlægge personlige papirer om ham og hans families forhold. Ja han nægter endda at kommentere det.

Så er han pludselig “skyldig”, fordi han jo ikke vil bevise sin uskyld. (Plejer at være omvendt).

Læs også:  Mopper er død

VESTAGER RENSET PÅ ET MINUT

Så er den gal med Vestager, som også har fået tøj – men hun siger hurtigt, at hun har betalt skat – og så er den ok. Glemt. Videre.

Løkke siger nu, efter sin fødselsdag og ferie, at han HAR betalt skat og at alt er i skønneste orden og at intet nyt er kommet frem, som skylle ændre hans indberetninger til skat. Alt er i orden. (Det må skat så undersøge).

Men det er så ikke nok. Som det ellers var med Vestager. For Løkke lyver sikkert. Han har sikkert betalt senere. Det er nok opfundet. Han væver i sine svar. Han er uklar.
Og hvis skat frikender senere, er det jo fordi det gør skat hver gang med politikere. De laver særregler. Også for Helle Thorning. Som med den melding også lige er skyldig, selvom hun var renset af skat.

INGEN VIL I POLITIK

Hvordan i hele hule helvede skal man nogensinde kunne gøre “det rigtige”.
Hvordan skal man nogensinde kunne komme ud af en anklage, der bygger på en formodning om noget, der er forkert hvis det ikke er gjort.

Hvordan vil man nogensinde få folk til at gå ind i politik, hvis en pressetur slår dig ihjel. Pressen er jo allerede i fuld gang med bølge2: hvem skal efterfølge Løkke. Og meningsmålinger om “troværdighed”. Som altid. Eksperter og kommentatorer mener…. det samme som avisen påstår!

VENSTRE HAR SAT LØKKE SKAK

Lad det være sagt højt og tydeligt: Venstre har, så vidt vi har hørt – men ikke mærket noget til, et apparat af kommunikationsfolk. De er altid bagud minimum 12 skridt.
At reagere som I har rådet til har sat Løkke skakmat.

Læs også:  LYKKEPILLER UDEN RECEPT

I er ansat til at servicere pressen – og takle ting hurtigt og smidigt. Sige sandheden OG gøre det prompte til medlemmer, medkandidater og andre folkevalgte. Istedet denne sølle omgang med ventetid, breve fra Hjort og alskens pladder. Det er jeres skyld, at historien blev så stor – men sagen er fortsat ikke nogen sag. Og kunne derfor ha været lukket hurtigt! Måske er det for sent nu, fordi man lyttede til spin fremfor vandrør.

ET JOURNALISTISK PROBLEM!

Vi har et problem, når pressen laver kampagne på historier, der KUN kan være rigtige HVIS noget ikke er sket. Den er fandme for tynd. Det er sådan noget man siger til et redaktionsmøde og så derefter undersøger FØR det kommer på forsiden.

Men vi har da et endnu større problem, hvis man ikke engang kan lukke en sag ved at forklare tingene. Der er jo ikke en eneste, der kan bevise, at Løkke taler usandt. Det påstår man bare. Uden at blinke. Præcist som man gjorde med Thorning.

Jeg synes vi er LANGT UNDER LAVMÅLET for hvad man bør finde sig i. Både som politiker, læser, lytter og seer. Og det ER op til os at reagere!

Enig? – SÅ DEL OG LIKE

… og lad os tage debatten.

/søe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.