Farvel Mormor

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

fredags sagde jeg farvel til min elskede mormor.
I morges sagde hun selv, et endegyldigt farvel.

Mormor var fuld af glæde og godhed i alle 94 år, hun var her. Hun var et taknemmeligt, sødt væsen – der altid tænkte på andre, før sig selv. Elskværdig og sød helt ind i det dybeste. Hun havde let til grin og var også alvorsfuld, når det passede ind. En rigtig mormor. Og mere til.

Mormor var en stærk kvinde. Nok også derfor det tog 94 år at miste hende. Hun har oplevet modgang, men har altid taget det med oprejst pande. Stået fast og stået stærkt. Selv i de sidste år, hvor hun desværre ikke helt vidste hvor hun var, kunne man mærke hende. Selv når hun ikke kunne huske, glemte hun aldrig sig selv. Ånd er stærkere end hukommelse.

Døden er svær at sluge, men dog en ting vi alle på et tidspunkt skal stifte bekendtskab med. Jeg er sammen med hende nu. Det er så forfærdelig definitivt at sidde i stilhed og holde en kold hånd. Kysse kinden farvel, en allersidste gang. Trods 94 år kommer døden ikke til tiden. Man ønsker den altid længere bort. Det er aldrig tid.

Om hun lige nu sidder på en sky og drikker hjemmelavet rødvin med min far – eller om genopstandelsen i virkeligheden blot er et ord for, at hun nu lever videre i de levendes mindestue, er uklart for alle. Det finder vi tidsnok ud af. Begge steder er i virkeligheden værd, både at leve og dø for at befinde sig i. Mindestuen ved jeg, at hun besøger hos de mange, hun mødte og påvirkede, på sin lange gode rejse.

Læs også:  Lav finanslov hvert fjerde år

Der, i mindernes land, lever hun stærkt videre i os.

Annelise Boldsen, født Bloch-Sørensen i 1921. Mor, mormor, farmor, oldemor og tip-oldemor.

Æret være dit herlige minde og tak… Du lever dog, naar vi er til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.