FRA TRIST TIL RASENDE

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Da jeg så dokumentaren “Travlhed på fødegangen” på DR i 2014 (jeg gentager 2014!!!!) kan jeg huske at jeg tænkte, at det var godt den blev sendt. At der nu ville ske noget. Blive gjort noget.

Det ved jeg nu var ønsketænkning.

Der er siden brugt penge på alskens ting i vores land, ligefra motorveje til grand prix på Amager. Der er sparet et par afgifter her og givet lidt afdrag der. Vi kan få en billigere bil og har politikere i træerne over topskat. Men i virkeligheden har vi STADIG ikke styr på det mest livgivende. Fødslerne.

I 2014 siger jordemødrene her, at de ikke “kan gøre det ordentligt”. Og at “det ikke er i orden”. Det krydres med eksperter der giver dem ret. Og fandme et ægtepar, som mistede deres søn til travlheden!

Jeg blev trist i 2014. Men tænkte som sagt, at det selvfølgelig ikke fortsætter.
Ministeren har sikkert været i samråd eller i studiet – måske der endda er sammensat et udvalg, der skulle se på det.

Her i 2016 så jeg dokumenteren igen. Den er igen lagt online på DR fordi jordemødre på riget går i protest. Her 2 år efter.

Denne gang var jeg ikke trist. Jeg er rasende. Og jeg mister langsomt troen på, at vores system er til at påvirke. Der er råd til at skabe nye ministerier for at tilgodese alle politikeres ego. Alle har jo krav på et ministerium, når de går i regering.

Nej. Gu har de ej.
Der er så mange steder vi SKAL spare.

Mange vil kalde det “populistisk” at fremhæve grandprix, topskat, motorveje og ministerier. Det er jo forskellige kasser og sådan fungerer det ikke. Og dermed slå denne debattørs sybspunkt ned. Men nej. Det lader sig ikke gøre denne gang.
Der er kun een skattekiste. Derfra deler politikerne det hele op i bunker. I bedes venligst lægge nogle af bunkerne tilbage!

Læs også:  BILFERIE DEL 6: LIVET ER EN RUSTEN HÆNGELÅS OG GRÆS ER HELLIGT

De røde skyder i dag på de blå, og de blå skyder tilbage. Jeg er træt af det skyderi – i er absolut lige gode om det! Ingen af jer kan tillade jeg at gøre andet end at skamme jer og se at få rettet op. Det andet er kun pinagtigt at se på – og redder ingen børns liv.

SE NU at få fingeren ud – og læg pegefingeren væk.
Jeg nægter at se denne dokumentar igen i 2018!

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.