Jeg undres over Jens Rohde, der tydeligt søger hævn internt i @Venstre, efter at han tabte formandskampen mod Lars Løkke Rasmussen . Det er dog tæt på uanstændigt at føre intern strategisk partipolitik på en SÅ alvorlig sag som den i Frankrig. Uhørt grimt faktisk.
Baggrunden for hans forsøg på igen illoyalt at positionere sig internt, er Inger Støjberg, der har udtrykt skuffelse over, at JP ikke har trykt de nye tegninger fra Charlie Hebdo. Det er ikke en politisk eller partipolitisk skuffelse, men et udtryk for væsentligheden af at stå sammen nu.
Jeg deler denne skuffelse, da avisen netop har givet frygt som begrundelse for at lade være. En del af det at være publicist i Danmark er at værne og kæmpe for nogle værdier – sige hvad man tror på – og der har JP en speciel rolle, fordi de satte det hele igang. Den rolle må de leve op til, som igangsættere. Flemming Rose kæmpede også dengang mod en svag ledelse, der til sidst fik ham væk fra avisen på orlov. Når de derfor af alle vælger en svag tilgang, er signalet dobbelt: at de mørke mænd har vundet.
At trykke de gamle tegninger ville være plat. Men de nye forsider fra Hebdo er en anden klokkeklar historie, som selv hellige Politiken valgte at trykke. Journalistik handler om at perspektivere virkeligheden – og virkeligheden er, at nogen er dræbt for at have slået en streg. De streger er del af historien. Havde deres død været på grund af en anden handling, havde denne også været del af dækningen. Når det er sagt, må vi snart videre fra "hvem tør trykke hvad" til "hvad fanden gør vi ved det her".
Jens Rohde bruger det så til internt partipolitisk pludder – og det kan undre, når en af mine yndlings-citater i mine foredrag NETOP kommer fra selvsamme Rohde, der nu ikke længere er enig med sig selv.
Jeg er stadig enig i det Rohde mente engang, da han var stærk i mæglet – mens han nu virker mere som en forsmået dreng der råber på en alt for alvorlig baggrund.
I JP skrev Jens Rohde i 2006:
"Her gik man i sin naivitet og troede, at det frie ord var en selvfølge. Nu ser vi, hvor let religiøse kræfter og moralister har ved at tyrannisere et folk med deres krænkede personlige følelser og med frygten som våben frem for at forsøge at aftvinge sig respekt ved f.eks. at demonstrere en smule distance til tingene, argumentere for deres synspunkter og afstå fra vold. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal give køb på værdier, som vores forfædre har betalt for med deres blod og liv.
Vi burde faktisk kunne være fælles om at stå vagt ved sekulariseringen og retten til på enhver måde at ytre sig frit og kun med ansvar over for landets love. Danmarks frihedsværdier er ikke til salg. Hverken for slesk tale, moralisme, flagafbrænding eller eksport."
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
