FUCK UD AF MIT FEED…

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Kære Lela, Tracy, Isabel, Erma, Evrine mv. I ser alle sammen både sunde og raske ud. Nogle af jer er endda direkte pæne. Velkommen på Facebook. Jeg kan se, at I alle lige har oprettet profilen i går – og kun nået at dele et enkelt klip med nogle, der dyrker hård sex. Det var vældigt inspirerende og interessant at se, men jeg har valgt at slette jeres anmodning.

I skal ikke tage det personligt. Jeg har det bare sådan, at man i det mindste skal sørge for, at ens profilbillede passer med de andre billeder man lægger op af sig selv. Og så er porno for mig et aktivt tilvalg, og ikke noget der skal komme midt i et feed med bamser, lagkager og billeder af mine venners frokoster.

Jeg er smigret over, at I finder en mand på 45 værdig til jeres venskab og takker for invitationer til seksuelle eskapader og fri leg. De beskeder jeg har fået fra jer i indbakken, tyder dog på at I allerede dyrker for meget sex og går alt alt for lidt i skole. Jeres engelsk er næsten ligeså ringe, som forsvarets oversættelse af jægerbogen. Jeg kræver altså fejlfrit engelsk, før samvær kan komme på tale – og selv da, skal jeg lige have det vendt med med konen.

I virkeligheden er I jo alle sammen en behåret overvægtig russer, der hedder Aleksei…

Senere vil han stoppe billige smykker ind i mine venners feed. Og hvad værre er: I findes i virkeligheden, hedder noget andet og er blevet kidnappet elektronisk af Aleksei, der nu bruger jeres smukke ydre til at sende videoer af andres indre.

Læs også:  SYSTEMET ELLER EGELUND FEJLEDE I GÅR

Jeg sletter 7-10 piger dagligt.

Det er faktisk blevet så uendeligt svært for piger at komme indenfor i min vennekreds efterhånden. Jeg har lukket grænserne og kræver ID ved overgangen fra ude til inde. Jeg generaliserer voldsomt og lukker alle de pæne udenfor fællesskabet. Jeg frygter at der er røget nogle ægte mennesker i min grovsortering. (Hvis du er blevet ven med mig, er du åbenbart røget gennem filteret – og vi lader den lige ligge der, hvorfor netop du strøg over grænsen ik?…)

Fremover lukker jeg dig kun ind umiddelbart, hvis du har bumser i hele krydderen, dine briller sidder skævt og dækker for lidt over en skæv næse. Dit hår skal være afbleget på den der pinlige måde og frisuren afsløre manglende daglige bade.
– Og vupti har Aleksei pludselig chancen for at komme ind i varmen ved at være sig selv.

Prøv det Aleksei… Måske er du mere end nok og kan glemme de lånte fjer? Kom an din russiske feje hund. Lad os danse! Og tak til Mai Mercado for overskriften

DEL SMILET, SÅ ER DU PÆN

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.