Matematik har aldrig været en af de sider, der kan bringe mig andre steder hen, end i containeren med småt brændbart. Det er uden problemer i det daglige, da jeg kan tælle på fingre og tæer – og alligevel ofte kan regne den ud. I dag kom straffen for talblindheden.
Vi opdagede her i huset pludseligt, at min kone og jeg har kobberbryllup imorgen!!! 12,5 års samvær med papir – både op og ned, frem og tilbage, ud og ind – og ikke mindst skønherligt i mindst det meste af tiden.
Skilsmisser er almindeligt. Ja enddog det almindeligste. Så spørger man Gallup er det noget af en bedrift vi har bedrevet indtil videre. Spørger man os, har vi åbenlyst ikke engang fattet, at tiden er gået…
Da der allerede er planlagt Mortens-and hos svigermor må det gå for bryllupsfest, den halve æres-port må ende med at være stormens løse blade på terrassen – og hvad der ellers hører til af festivitas og tradition, må spredes ud over de næste 12,5 år. Det går nu nok også.
Vi fejrer samværet hver dag – så hvorfor gøre kobberbryllups-dagen 10/11 anderledes…. (om ikke andet, er det ordene vi aftaler at mene og sige. Det lyder bedre end at indrømme at vi ikke har styr på en skid).
Pia Møller Søe – Tak du 🙂
P.s. Festen 10 december er aflyst 🙂
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
