Gå af Marianne

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar


De Radikale fik et kanonvalg, derfor bør Marianne Jelved gå af.
De radikale kan nemlig ikke bruge deres flotte valg til andet end en guldplade på kontoret. Marianne Jelved har valgt blokpolitikken med Lykketoft allerede fra starten. Radikale er ikke længere et midterparti der søger indflydelse hvor den er, men en forlænget arm til et færdigt arbejderparti. Næsten ligeså fallitagtigt som Konservative overfor Fogh.

Jeg mener Marianne Jelved må tage konsekvensen. Pakke håndtasken og forlade den guldbeklædte skude. Andre kræfter må til, så de Radikale om 4 år kan gå til den side de vil og være det humanistiske islet i enhver regering. Der er så meget brug for de radikale i toppen af dansk politik, som den etiske del af en borgerlig regering.
En sejr kan også være en falliterklæring, hvis sejren er ubrugelig. Hendes hårde linie mod de fleste andre end lykketoft har smadret partiets muligheder.

Følg de andre Marianne: Lær af Holger, Mimi og Mogens – med den forskel, at du går mens partiet sejler ovenpå en bølge.

Del med dine venner:
Læs også:  Lårkort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.