Gå glip af Neka Lai

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Hende:
Hej Mr. jesoe. Mit navn er Gå glip af Neka Lai, Jeg leder efter en pålidelig, betroet og ærlig person, jeg tror, vi kan stifte bekendtskab. Et godt venskab er grundlaget for andre i forhold til ting. Gud velsigne dig, som jeg venter utålmodigt på at læse fra dig. Med Loves & Regards Friend Neka Lai.

Mig:
Hej Gå glip af Neka. Jeg vil gerne dit fornavn! Hvis du laver en google translate vil du se, at “Gå glip af Neka Lai” betyder noget i retningen af “skrid, smut eller forsvind Neka Lai”. Jeg er ellers pålidelig, betroet og ærlig, men netop de egenskaber er så sjældne, så jeg mener der må være noget bedre at stifte bekendtskab med, end en fyr som dig i Indonesien – eller hvor du så end sidder og venter på “at læse fra mig”. Du skal ikke forvente dig det vilde. Jeg vil heller ikke betale din billet, redde din røv ud af en arvesag med en rig onkel eller kontakte dig på Skype. Min pung er lukket med syv segl.
Derimod er jeg glad for at modtage din nærmest filosofiske tilgang til begrebet venskab. Du skriver, at “venskaber er grundlaget for andre i forhold til ting”. Du har ret i at venskaber er grundlaget i de flestes liv, selvom noget tyder på at du ikke selv har ret mange venner, idet du henviser til andre. Om venskaber er noget i forhold til ting, tvivler jeg på – selvom jeg personligt elsker min Playstation ganske meget. Kan man i virkeligheden opdyrke et venskab til ting? Tror du på at Gud ønskede det oprindeligt, når nu du henviser til hans velsignelser min vej?
Jeg får næppe et svar, da du bare sidder klar med nogle fake fotos af kvinder, som du snart vil sende mig som bevis på, at du kan google. Men skulle du besidde et minimum af indsigt og svar i livet, skal du være velkommen retur.
Alternativt vil jeg gerne Gå glip af Neka!
Lai med dig selv og lad os andre være.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.