Gammel presse til fare for Ny Alliance

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

At skabe noget nyt kræver altid, at også omverdenen tænker nyt. Skaber man et nyt produkt, bruges der tusindvis af kroner på, at få forbrugerne til at tænke i andre baner. Det kræver en kovending, og denne skal især pressen oplæres i. Sådan er det nemlig også i politik, hvor Ny Alliance har skabt en ny partipolitisk form, som vi ikke er vandt til at se på Christiansborg. Det væsentligste for ny alliance er, at de hylder forskellighed – også indenfor partiet. Enhver kaniditat i Ny Alliance skal ha plads til særstandpunkter. Vi er vandt til det modsatte i Danmark. Enhver journalist der, som jeg selv, har gået på Christiansborg ved, at man kan spørge alle gruppemedlemmer i partiet om et spørgsmål, og få samme svar fra dem alle. Endda ofte ordret, sætninger skabt af spindoktoren, der ved hvordan pressen gerne vil høre om sagen. Det er da også farligt at mene noget selv! Skulle pressen finde særstandpunkter, tager de sagen på forsiden og kalder partiet splittet – eller griber fat i de historiske artikler om fløjkrige. Men sådan burde det ikke være!

Holdningernes højborg

Politik handler om holdninger, og om at stå fast på dem uanset om så Gallup mener det er usmart at sige det, eller om man frygter Ekstra bladets forside. Politik handler om, at man også internt i partiet har stor plads til drøftelser af enkelte sager og giver plads til uenighed. Disse modige politikere har vi ikke mange af på nogle af siderne i folketinget. Vi er ledet af robotter, der gentager kommunikationsfolkenes slagord. Det holder pressens katastrofehistorier ude, men smadrer samtidig den gode politiske debat. Til vælgermøderne ser man svedende kandidater, der er bange for at åbne munden. Ethvert spørgsmål vendes i forhold til partiprogrammet, og så vælter reklameordene ud som svar til spørgeren. Eneste der kan tale frit er partiets leder, det er ham eller hende der ”tegner partiet” siger vi jo også. Men den tegning partilederen tegner bør kun være en skitse, hvor der stadig er plads til både efterfølgende skygge og perspektiv. På den nuværende måde tør vi ikke gå i dybden, men sidder fast i en debatform, som Grundtvig ville ha forsvoret at vi nogensinde fik i hans demokratiske land. Grundet denne frygt for pressen og ensrettethed er dansk politik blevet tåbeligt at følge med i. Det kommer til at handle om hvem der skal ha løn i tre uger, eller hvor mange øre vi skal betale for at bruge et dankort. Politikerne har droppet de lange linier, hvor man tænker tanker om hvor vores land skal være om 10 og 20 år. Politikerne og valget handler om de ting, som Gallup siger danskerne føler netop nu!

Læs også:  CIRKUS KOMMER TIL BYEN

”Jeg udtaler mig aldrig om enkeltsager”

For bare 15 år siden sagde politikere altid at ”jeg udtaler mig aldrig om enkeltsager”. De mente dengang ikke, at man skulle gå ind i diskussioner om enkeltsager, da man sjældent kender alle vinkler på den – og derfor udtalte politikere sig altid generelt. I dag er sagen anderledes. Politikerne vil KUN tale enkeltsager, fordi det er det befolkningen og pressen er optaget af. Sker der en bestialsk voldtægt i voldsmose, så er Pia Kjærsgaard på banen om dem der har gjort det – og Lene Espersen vil lovgive, så offeret får oprejsning. Hver gang må man spørge sig selv, hvorfor der ikke blev arbejdet på sagen dagen før, men først når det går galt. Politisk overblik handler i dag mest om at læse avisen og finde ud af, hvad man skal svare på og gøre noget ved, og dertil hyrer man kommunikationsfolk, som jeg selv. En god politiker har altid være en, der har overblikket inde i sig selv – og tør svare frit fra leveren, uden indlærte floskler. Dem jeg rådgiver i dette valg får netop den besked: ”Prøv at vær dig selv, i stedet for at jeg skal til at lave dig om. Hvis ikke du som personlighed er nok til at blive valgt, så vil du heller ikke klare dig i længden”.

Pressen afgørende for valgresultat

At vi er vandt til denne målrettethed i debatten rammer selvfølgelig Ny Alliance hårdt. De har endnu ikke fået oplært deres kandidater, der har været for kort tid til at lære dem sætninger der er gode at sige – og for kort tid til at komme hele vejen rundt om de politiske spørgsmål. Det kan på sigt tale til fordel for partiet. Her får vi en række personligheder, der tør stå fast på det de mener – og en partileder der står fast på hvad partiets linie er, men fastslår at der er plads til debat. Det nye er, at denne debat også gerne må foregå eksternt. Når Naser Kahder og Jørgen Poulsen derfor har to syn på en sag, så er der ikke nogle der sættes på plads. Derimod gives åbent besked om, at der er plads til de holdninger. Det tror jeg alle partier kunne lære af. Vi ville få en langt bedre politisk scene, hvor fordybelse ville komme på banen igen efter lang tids fravær. Men så snart Poulsen åbner munden, kommer pressen på banen med deres splittelses-retorik. Og alle andre politikere bruger denne meningsforskellighed til, at kaste med sten efter Ny Alliance.
Vi må vende os til, at Ny Alliance står for noget nyt – og acceptere at sådan er det i det parti. Vi har også vænnet os til at Birthe Rønn Hornbech, som den eneste egenproducerede venstrekvinde, sjældent mener det samme som topledelsen og gerne står for skud. Så taler pressen ikke om splittelse. Pressen kan altså godt vende sig til særstandpunkter hos dem, vi holder med. Spørgsmålet er desværre, om pressen vælger at kunne lide Naser’s nye parti og tankegang, eller om de skal jordes. Det bliver udslagsgivende for valgresultatet. Jeg håber inderligt at pressen giver plads til det nye, forsøger at forstå den nye tankegang – og tror i øvrigt, at den vil brede sig til andre partier. Så får vi plads til nogle folk, der har holdninger – og får stille og roligt luget ud i robotterne. Den dag vi styres af politikere, får vi et bedre samfund – eller i hvert fald kan vi sikre os en bedre debat. Og det er generelt vejen til fornyelse. /SØE

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.