Glædelig farveløs jul

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Er til juletræshygge med 3F Aalborg.
Den årligt tilbagevendende begivenhed, som i Aalborg går langt langt tilbage i generationer af byens borgere.

Jeg tilhører ikke umiddelbart 3F-segmentet, i fald det findes, men det er netop hvad livet og kampe bør handle om. At være fælles om noget – og samarbejde om at få det til at ske – om det så er afsyngning af “højt fra træets” eller uddeling af is til alle med billet. Jeg har alle dage været farveblind når jeg taler med folk.

Selvom 3F både har blå og rød i deres logo, er det fortsat udadtil et socialdemokratisk projekt. Dog ikke længere fuldt ud hos medlemmerne – og nok derfor der kommer mange til juletræ og nærmest ingen til generalforsamling.

Da formanden bød de 800 børn og 600 voksne velkommen sagde han fra scenen, at den nuværende regering gør det skidt for 3Fkampen. Alene ved vores bord sad folk, der tydeligt ikke lige synes det er der problemet er. Alle partier er efterhånden ens – og mange af hans medlemmer stemmer både DF og Venstre. Gudskelov var det den eneste politiske bredside, da han hurtigt sagde at i dag handler om hyggeligt samvær.

Gid imorgen også gjorde det.

Jeg havde en herlig snak med ham udenfor. Vi skal sgu da netop være sammen om at løse problemer – ikke opdelt i to skyttegrave. Alt alt ALT for meget i dag er opdelt i to, der står stejlt overfor hinanden. Lidt som da vi for lidt siden dansede Boogie Woogie og ikke mange gjorde plads til at komme ind, så man måtte danne mange flere cirkler om træet. Fællesskab er ikke nemt, når der ikke er plads nok.

Læs også:  JA JA JA... DET SKAL JO LIGE I GANG

Lad os dog samarbejde bedre. Vi vil næppe alle de samme ting, men finder vi en fælles vej uden at træde på andre for at komme i mål, tror jeg på at løsningen bliver mere holdbar end den, hvor vi kun handler i trods.

I hvertfald knuselsker jeg denne årlige dag med juletræ, julemand, julegløgg, juleis, julesang og fælles hygge.

Rød, blå, grøn, gul…
Glædelig farveløs jul

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.