– synd den er så kort…
Partier er lynlotto. Vælg et menneske!
Så er der valgstemning i Danmark igen. Stemning og fest. Folk kommer snart fra nær og fjern til de små lokale stemmesteder og leverer deres kryds i et folketingsvalg.
Jeg elsker de dage! De ender dog altid med en trist melding om, at deltagelsen er lav. Vi gider åbenbart ikke være med. Vi vil hellere passe vores dagligdag end at stemme. Det gør ondt på mig, da dagen netop handler om vores dagligdag. Det er fandme alvor, venner…
At give min stemme
Jeg ved ikke, om du har tænkt over ordet ‘At give sin stemme.’ Det er for mig en ret vild sætning, der gør, at jeg altid tager det seriøst. Mange taler om at ‘vælge’ eller ‘sætte kryds’ – men personligt elsker jeg sætningen ‘At give min stemme’.
For det er jo det, vi gør. Jeg skal vælge et menneske, som jeg giver min stemme i fire år, ligesom den lille havfrue gjorde til havheksen. Et menneske der skal tale for mig. De skal bruge min stemme til at sige det, jeg er enig i. Derfor har jeg brugt lang tid på at finde ud af, hvem der taler for mig. Hvem står for de værdier, jeg har, og hvem er tættest på det, jeg selv ville sige, hvis jeg fik magten.
Når jeg har givet min stemme til en politiker, skriver jeg altid til dem privat, at de har fået den. At jeg hørte dem i valgkampen, har fulgt dem tæt og ved, at jeg godt kan overlade min stemme til netop dem. Jeg skriver også, at de vil høre fra mig, hvis de pludselig skifter holdninger og laver løftebrud – og ikke længere taler for mig.
Jeg tror, de fleste politikere, jeg har stemt på, kan bevidne, at de hører en del fra mig efterfølgende.
Når jeg skriver til dem, er det fordi, de skal forstå, at det ikke er en konkurrence som ‘Vild med dans’ – og at det ikke bare handler om at vinde på valgdagen, men forvalte en sejr i fire år. Det her er politik – og vi er nogle, der tager vores stemme meget alvorligt. De skal netop føle, at det er en ære, at få lov at tale for mig. At få overdraget min stemme i fire år. Til låns.
DEMOKRATIET ER IKKE FUCKED
Jeg ved godt, at mange mener, demokratiet er fucked up, at politikere udelukkende meler deres egen kage, holder bryllupper og kæmper sig til bestyrelsesposter og goder. Jeg ser også, at troværdigheden er helt nede omkring journalister og brugtvognsforhandlere. Det taler vi alle meget om, når vi står med en kold bajer og brokker os – men hvorfor så ikke gøre noget ved det? Det er præcist, hvad du kan gøre 5 juni ved at stemme på dem, der vil en anden vej, OG holde øje med dem i de næste fire år.
Jeg stemmer altid personligt til valg. Spidskandidaten på listen kan være den, der har brugt flest albuer eller spin-strategi og ikke nødvendigvis den skarpeste kniv i skuffen – men længere nede står pludselig et menneske, der taler for dig. Der skal du høre til. Alle ved jo, at partier indeholder mange retninger, se bare Venstre, der næsten både rummer Jan E. Jørgensen og Inger Støjberg. Konservative både Rasmus Jarlov og Marie Høgh. Men hvilken retning er så den, du vil støtte? Det viser din personlige stemme.
At sætte kryds på et parti er en lynlotto – ofte uden den store gevinst!
Så følg nu med i valgkampen. Den føles måske lang, men er fire uger egentlig lang tid at bruge på at vælge den retning du vil gå?
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
