GODT MED KNALD I LÅGET! – Shu-Bi-Dua the musical

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

GODT MED KNALD I LÅGET!

Det er sjældent en musical formår at komme så dybt under min hud, som Fredericia Teaters “Shu-Bi-Dua”. Jeg har til aften set den for anden gang – første gang i det lille intime teater i Fredericia og til aften i det gigantiske Østre Gasværk.

Første gang kastede jeg 6 stjerner afsted fra [et cetera] Magazine. De 6 står i den grad ved magt ved skiftet til stor scene. Var der syv mulige, skulle den sidste op af hatten nu. Der er i København plads til mere begejstring, bjergbestigerne kan klatre højere op på en alpetop og månemandens stjernetæppe våger mere insisterende over den sovende dreng. Skuespillerne har fundet mere rytme og fundet hinanden. Alt fungerer i det særegne univers, der kommer publikum i møde.

Scenen består af et elektronisk virvar af projektorer og lyseffekter. Der flyttes rundt på store puder, som pludselig bliver en jukeboks, en reol eller en bardisk. Der kommer busser og tog kørende ind – og både stork og hund, hval og Sankt hans bål står lyslevende blandt os. Det er virkelig et mesterværk af folkene bag sceneriet – og sætter nye standarder for blandingen af video, animation og scenekunst. For ingen scene uden skuespillere. Flokken er energiske, lyslevende og fejlfri. De leverer fulde gamle drankere ligeså overbevisende, som strandløver, månefolk, bjergbestigere og operasangere i melankolien af stroganof. Man blir forelsket, betaget, rørt og tænksom ude i mørket.

Hvis du ikke har set musicalen endnu, skal du til at skynde dig. For alle os, der havde Shu-Bi-Dua som rammen om barndom og ungdom, er det direkte livgivende at finde en rød tråd i deres vanvittige univers.
Hvordan får man en hval, en hund med fire poter, en stork og sommer i Costa Kalundborg til at hænge sammen?
Hvordan kombinerer man Askepot, stærk tobak, basuner og engle, så fortællingen stadig hænger sammen?
Jeg forestiller mig at folkene bag har tænkt: “hvor mon den er, den røde tråd”… Og svaret lå lige der. I den røde tråd Shu-Bi-Dua selv leverede.

Læs også:  Sjove gensyn

Hvorfor bliver det så ikke en gulerod, men et stjerneskud? Svaret ligger gemt i din egen erindring, hvis du da var i live i 70’erne og 80’erne. Hvis du husker Knuden, der er en så kedelig mand, at blomsterne går ud når han kommer ind. Hvis du også kan få gåsehud over den fædrelandskærlige stork, der er en dejlig flyver. Og hvis du måske endda var een af os, der ønskede os en dille så inderligt, at vi købte dem på det sorte marked og selv syede dem på tøjet. Det er de tekster, der pludselig bliver sat sammen – og hænger sammen – så selv den mest vanvittige og rablende Shu-Bi-Dua-tekst bliver forståelig.

Vi møder en dreng, der ikke kan finde fodfæste i livet. Han hører ikke til i den normale målrettede verden uden fantasi. Alle tror han har knald i låget – og det har han gudskelov også. Det er knald i låget der skaber personlighed, mens de normale går i takt. Moderen er nervøs for sin elskede dreng, der går og snakker med sig selv – men i virkeligheden taler han med den eventyrlige verden, som er inde i vores hjerner, når vi slipper tankerne fri. Han dagdrømmer. Savner sin far så meget, at han bliver tydelig med lukkede øjne. Galskaben forsøger alle at slukke – indtil pigen i hans liv giver ham troen på, at netop galskaben er det unikke. Og de lever lykkeligt…

Banalt? Ja da! Helt vildt banalt. Hvordan kan jeg så undervejs grine højt, græde som pisket og danse på stolen? Det kan jeg fordi Fredericia Teater gør det banale genialt. Nogle ting rammer først helt perfekt, når de skæres ud i pap. Og når vi endda pludselig opdager HVOR geniale tekster Shu-Bi-Dua i virkeligheden har givet os, blir man helt flov over ofte bare at have skrålet med, uden at tillægge teksterne ligeså megen fylde og dybde, som man gør med andre digte, man har mødt på sin vej.

Læs også:  NÅR LIVET ER NOK - Astrid Lindgrens gravsted

Godt nok var Shu-Bi-Dua’s univers på overfladen det rene vanvid. Som at rutche ned gennem et dybt hul og ende i et eventyrland, hvor alt kunne ske. Hvor den gamle mc’arine brygger whiskey, babysæler får en på frakken, der er brand på muddergården og colour på tossen. Men i enhver af teksterne er der et lag af alvor. Et satirisk spark i maven på tidens tanker og trends. En varm kærlighed til forskellighed og et tænksomt ønske om bedre tider og forandring.

Det har aldrig stået tydeligere end nu, hvor stor Shu-Bi-Dua er… Takket være folkene på Fredericia Teater, der i sandhed har hævet barren for, hvordan man skærer en dansk musical.

Tak!

/Søe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.