GU’ VIL JEG DA EJ KASTE MED FLASKER!

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

To fyre brænder en kniv, til den er rødglødende. Sekundet efter overraskes de af, at den kan skære gennem en colaflaske.
Klik.
En pige sidder på sengen med puder omkring sig og lægger mascara, mens hun fortæller om mærket, som er “helt fantastisk” – mens vi andre godt ved, at det er firmaet der har betalt for puderne.
Klik.
En dreng sidder og bander mens han spiller et krigsspil i timevis, som vi sidder og ser, fremfor at spille selv.
Klik.
En pige, der blev kendt for at vise bryster i en for nedringet kjole, fortæller os alle om noget, hun mener er fucked up.
Klik.
To drenge scater for første gang, og slår nosserne ned i et plankeværk.
Klik. Klik. Klik.
Sluk.
Suk.

Jeg glæder mig virkelig hver eneste dag over mulighederne, som teknikken og internettet giver os. Alle kan komme til ordre, enhver kan dele holdninger og skabe en masse fjernsyn – helt uden licens. Men når jeg lurer på YouTube og andre lignende netværk, slår det mig ofte, hvor lidt vi i virkeligheden har at dele. På den anden side må jeg jo erkende, det er mig den er gal med, når en fyr der hedder Rasmus Brohave kan få flere seere end DRs danmarkshistorie, ved at synge om at forlade sine studier, fordi han hellere vil fokusere på sine 200k følgere. Når man lytter til hans tekster, havde uddannelsen været fin at fortsætte lidt endnu. Det er nok også bare mig der er gammel, når en video med en pen-pineapple-apple-pen kan ses af 250 millioner eller når nogle, der kan kaste med en flaske og få den til at lande, som den burde have stået fra begyndelsen, kan høste 45 millioner på et kast.

Læs også:  PISA FEJLER

Men der er lys forude. Videoer med færre seere indeholder alvor og viden – og måske kommer der en renæssance. Man kan lære om næsten alt, hvis man søger. Der ligger fremragende fjernsyn fra hele verden – og der er folk, som ikke bare har noget på hjerte, men også på hjernen, som har valgt at indtage mediet. Alvoren er på vej – og vil udfordre alle dem, der kaster med flasker. Og måske endda inspirere unge mennesker (og os andre) til ikke at vise bryster eller falde og slå sig på en sjov måde – men først vise ting frem, når de kan det.

I min ungdom så vi “kvit eller dobbelt”, hvor en 14-årig vidste alt om hajer. Vi sad og så hende vinde penge på at have viden og vi tænkte “Sådan vil jeg også være”.

I dag ser vi på folk, der kaster med flasker. Lige her mener jeg reelt, at det var bedre værdier medierne spredte i gamle dage – men det er jo bare mig, der er blevet gammel.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.