Halshugning er godt TV

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar


Da Irak-krigen havde raset nogle måneder, stoppede TV’s interesse. 16 dræbte soldater blev til Kort Nyt. Der er jo ikke noget nyt i 16 dræbte soldater, og det er jo ikke en stor nyhed, hvis der var 17 igår.
Mediernes krav om lig på bordet opfyldes ikke af den samme daglige historie om et antal soldater.
Da medierne gjorde krigen og modstanden til kort nyt, opdagede Saddams støtter, at verden ikke bekymrede sig om deres modstand.
De holdt krisemøde.
Sikkert med konsulenter og spindoktorere.
Og svaret kom: “Find en nye måde at dræbe på!”

Fra det sekund vi gjorde krigen til kort nyt begyndte bølgen af halshuggelser. Pressen kunne ikke filme det, så det klarede terroristerne selv. Efter 5-6 gidslers tragiske og bestialske død, gad vi heller ikke det mere. Halshugninger blev kort nyt. Ihvertfald indtil de optrappede ved at dræbe en kvinde fra en nødhjælps-organisation.

Nu sidder endnu et gidsel og frygter at blive til 1 minuts godt TV. Douglas Wood beder for sit liv. Medierne må nu tage et ansvar.
Vil de være terroristernes våben ved at vise klippet, eller vil de bede om en mere tv-egnet drabsmetode ved at lade være.
Eller skulle de måske bare til at tage krigen alvorligt, fremfor Michael Jackson og modereportager fra Paris.

Det kan godt være at der er mange seere på Scenen er din – men Douglas vil gerne slippe for at blive den næste i rækken. Og han er p.t. del af et underholdningsshow. Skabt for at gøre modstanden tv-egnet.

/Søe

Læs også:  Jeg gav engang en autograf til et menneske, som kræften har taget livet af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.