HUN ER KLAR PÅ MIN KROP

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Min kone har givet mig lov til at få endnu en kvinde indenfor i mit liv. De åbne forhold er kommet tilbage – og nu får jeg glæde af den.

Natascha!

Hun er ret sund at se på. Hun er smadder sød, allerede på vores første date var hun med hele vejen. Og så er hun ret optaget af min krop, og det er der jo absolut ikke noget at sige til. Hendes betagelse af dette levende kunstværk er delt af mange andre gennem tiden.

Det gode ved min krop er, at der er mere og mere at gå op i. Dag for dag udvides oplevelsen. Når jeg bevæger mig langsomt afsted ned ad en gågade vender mange sig om og kigger. Det har jeg altid måttet leve med. Som sexobjekt at blive begloet og beundret af kvinder i store mængder. Jeg hører nogle gange også mænd misundeligt sige til hinanden, “Sådan en krop vil jeg også ha. Når jeg bliver 70”. Det er sidste del af sætningen der ikke er så ordentlig.

KONSTANT HVILEPULS
Jeg har ikke rørt mig siden 1985. Faktisk har jeg haft en konstant hvilepuls i 30 år. Husker tydeligt den der ekstremt ubehagelige følelse af sved, bare fordi jeg skulle nå en bus. Siden har jeg haft bil og den har bare at starte. Ellers er jeg lost. I bilen passerer jeg ofte disse folk i stramt tøj, der enten løber eller cykler. Det er tydeligt hos de fleste, at de lige er startet eller at det bare ikke virker. Cykelbukser kan være fint på Armstrong eller Riis – men lad mig bare konstatere, at de ikke egner sig til alle. Heller ikke den der nylontrøje, der på nogle fremhæver biceps og på andre mere virker som en nettopose, der helt udstrakt skal holde alt for mange varer indenbords.

Ydermere ligner de folk ofte ofre for tortur i ansigtet. Forvredet i smerte, indsmurt i kroppens safter og med panik i øjnene, fordi der bare er møg langt hjem. Jeg tænker altid, om de har opdaget, at der ikke er nogen efter dem. De må jo være løbet hjemmefra i sin tid af en grund. Noget angreb dem og de spurtede væk – og ingen har siden gjort sig den ulejlighed at fortælle dem, at de nu spurter helt alene på en landevej med marker på hver side – uden efterfølgere.

Læs også:  TOUR18: Del 7. KLIMAFLYGTNING, STEWARDESSER, BROK OG TYNDSKID.

DELER MOTIONEN PÅ FACEBOOK
Senere har jeg opdaget, at disse mennesker har en telefon tændt med en GPS som tegner en rød streg på et kort, de så kan dele med deres venner og alle andre på sociale medier. Det er nutidens medaljer. I ældre dage så man op til de tykkeste, fordi de havde råd til at spise. De fik korsbånd og stjerner på. De fleste konger var så ekstremt fede, at når man går på museer og ser portrætter, tænker man mest på den stakkels hvide hest, der skulle bære på lortet indtil maleren var færdig. I dag skal vores kroppe ligne en veltrænet maskine – vores ur skal måle en fantastisk puls og sende hjertets bank live ud på Facebook. Selvom korsbåndet er flækket.

Mit stofskifte har alle dage været utroligt. Jeg har altid kunne drikke en spand bearnaisesovs og være mig selv efter få timer. Intet har sat sig på mig – og jeg var en tændstik i de første mange leveår. Var der slagsmål i skolen, væltede jeg bare ved lufttrykket fra en knytnæve. Til gengæld lå jeg på jorden og talte idioten i stykker. Ordet er et stærkt våben og ord er magtfulde. Men de hjælper ikke en skid, når den stærke dreng i klassen skifter taktik til buksevand.

TIDEN LÆRER ALLE OM SÅR
Der er dog sket noget i de senere år. Det er som om min mave har meldt sig ud af mit stofskifte. De er blevet uvenner og maven nægter nu at følge med. Natascha har set det før. Hun er ikke afskrækket. Men får jo også penge for det. Som en slags sundheds-prostitueret vil hun dyrke min krop. Og hun vil sødt vente med at kaste op over synet af min den, til jeg er ude af syne.

Læs også:  Når man får ros for foredrag

Det store af det hele er:
JA! – jeg har meldt mig ind i et fitness center.

Jeg skammer mig voldsomt, da jeg jo her på Facebook gentagne gange har talt forfaldets sag. Lad falde hvad der ej kan stå. Og nu står jeg sgu her med en chip i hånden, der giver adgang til centerets maskiner nærmest i døgndrift. Og indenfor i lysthuset venter Natascha, som en anden sadistisk herskerinde. Kommet ind i mit liv, fordi min livvidde er i live. Hun bliver min personlige træner. Det er hendes skyld hvis det ikke lykkes.

Natascha – Sygeplejerske & Personlig Træner

Jeg valgte Natascha fordi hun – udover at være sundhedsprostitueret – også er sygeplejerske. Jeg vil føle mig yderst tryg over at der er en i nærheden, som forstår sig på hjertemassage når jeg har løftet et stykke jern. Og så er hun mega pæn. Jeg tænker at man så tager sig ekstra sammen – sådan fungerer mænds hjerner. Vi er blærerøve fra naturens hånd og jeg håber hun vil få mig til at løfte een gang mere end det antal, der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvilket er to.

Der var forskellige valg på hjemmesiden, nogle mænd med store muskler, som jeg bare slet ikke vil stå ved siden af og så et par kvinder, hvor Natascha vandt, fordi hun er uddannet livredder. Det bliver der brug for, når mit første besøg i templet hos MyHeart Fitness – Svenstrup skal ske på mandag.

Jeg har i dag været på Bones og har spist en mængde spareribs, der svarer til kropsvægten på Jens Okking. De smagte af mere – men bliver min sidste nadver. Hvad der skal ske, hvordan og hvorfor ved kun min herskerinde.

Da jeg ved, at I ikke har skyggen af liv ved siden af at følge mig herinde, vil jeg lade jer læse med indimellem. Mange af jer har delt løbeture og alskens andet sundt med mig i årevis. Nu får I tilbage af samme skuffe.

/Søe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.