Hval-kampen i Vejle

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Det er som om hvalkampen i Vejle minder om valgkampene, som utidigt er sat ind på Christiansborg.
Begge kampe er liv og død. De skyldes begge to, at man glemte at skifte kurs inden man ramte afgrunden. Begge dele er uhjælpeligt fastlåst og uden at rykke sig en meter…
Endelig kan man her ved Vejle Fjord broen næsten sætte navne på de forskellige aktører:
Hvalen er regeringen. Den sidder fast i eget mudder, lukker med store mellemrum lidt luft ud – ikke fra munden, men fra et lille hul i koordinationsudvalget. Lene Espersen har fået sat sig på halen, som hun indimellem svinger lidt med – og de bølger det sætter i gang, bliver ved at ramme bredden og komme tifold tilbage.
Villy Søvndal er den polske turist, der klatrede op på den døende hval. Han rider blot på enhver bølge og “ænser ikke stormen” – det væsentligste er at ride, ikke hvordan det ser ud eller hvad man rider på. Det kan være en løgn, en finke eller en delfin – whatever works.
Thorning er som alle tilskuerne på land. De glor tankeforladt ud på det døende dyr, i stilhed og uden at gøre et væsen af sig. Bare afventende på at døden indtræffer, så man uden kamp eller indsats kan blive kalif i stedet for kaliffen. Bare 12 minutter mere….
Dansk Folkeparti er News-helikopteren, der forsøger at se det hele fra oven. Derfra ser man ikke deltaljerne, men kan nøjes med at kommentere de store linier. Det er nemmest. Primært handler indsatsen om, at få den fremmede skabning til at forlade landet, nu den hverken kan tale dansk eller svare på de forkerte spørgsmål i danskprøven.
Det er dit hval!
/Søe
Læs også:  HVAD? HAR JEG MÅL?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.