Jeg har netop udgivet en ny bog, der handler om det mest velmente svigt, jeg kender: at vi tager mobilen fra vores børn og kalder det omsorg.
Jeg har arbejdet med det digitale i tre årtier. Jeg var med, da internettet kom til Danmark og skulle forklares til folk, der troede det var en døgnflue. Jeg har siddet i de rum, hvor beslutningerne træffes, og jeg har været bag murene hos de selskaber, alle er bange for. Og jeg kunne ikke holde ud at se på, at en hel debat kørte i grøften på ren frygt.
Det, der fik mig til at skrive
Vi lever i den tryggeste, rigeste og mest fredelige tid, mennesker nogensinde har levet i. Og vi har aldrig været mere bange.
Vi har fået fingrene i det stærkeste redskab, et menneske nogensinde har holdt i hånden. Adgang til al verdens viden. En tålmodig lærer, der aldrig bliver træt af det syvende spørgsmål om det samme.
Og så kiggede vi på det og blev enige om, at det allerfarligste, vi kunne finde på, var at lære vores børn at bruge det.
Tre ting, bogen dokumenterer
Forbuddene virker ikke. Australien indførte i december 2025 verdens hårdeste forbud. Tre måneder efter var 8 ud af 10 unge der stadig, og halvdelen følte sig ikke mere trygge. Storbritannien ville lukke smuthullet og opgav offentligt i juli 2026.
Forskningen siger ikke, hvad vi råber. Da forskere fra Cambridge og Oxford analyserede data fra 355.000 unge på tusindvis af måder samtidig, forklarede skærmbrug højst 0,4 procent af variationen i trivsel. På niveau med om barnet går med briller. USA’s National Academies konkluderede, at der ikke findes videnskabelig konsensus om en årsagssammenhæng.
Årsagerne ligger et ubehageligt sted. To års nedlukning. Præstationspres. Voksne, der skændes fra hver en talerstol. Og omkring tusind danske psykologer, der skrev til Folketinget og ikke pegede på mobiler først, men på for få voksne med tid.
Hvad bogen så foreslår
Ikke ingenting. Tværtimod.
Reguler maskinen i stedet for barnet. Stil benhårde krav til de selskaber, der jagter børns opmærksomhed. Og giv så børnene det, et forbud aldrig kan: en voksen ved siden af sig, mens de lærer verden at kende.
Der findes lande, der allerede gør det, og som ligger i toppen af Europa på netop den evne. Vi ligger selv lige efter dem. Vi har alt, hvad der skal til.
Bogen hedder TÆND. Den handler om frygtens pris, om hvad forskningen faktisk siger, og om et land, der har glemt, at det engang turde stole på sine egne.
Det kræver mod at sætte ord i verden.
(TÆND kommer også snart som lydbog – men kan købes her: https://bogshop.bod.dk/taend-jeppe-soe-9788743092117 )
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
