Jeg er grundtvigianer, fordi jeg tør tvivle

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Jeg er grundtvigianer, fordi jeg tør tvivle
Af Marie Louise Poulsen, Kristeligt Dagblad

Foredragsholder Jeppe Søe har fået Grundtvig tatoveret på ryggen sammen med sin fars leveord Frihed til forskellighed. Alligevel tøver han med at kalde sig selv grundtvigianer, fordi udtrykket er både misbrugt og misvisende i dag

Hvordan vil du beskrive din tro?

Med N.F.S. Grundtvigs mantra Menneske først, kristen så. De fleste mener, at hans ord peger på, at kristendommen skal være en naturlig del af livet. Men jeg tror, at Grundtvig snarere siger, at man ikke skal snakke om at være kristen, før man har levet livet som menneske.

LÆS OGSÅ: Fri, friere, Grundtvig

Livet er det vigtigste i mit liv ikke Jesus eller Gud eller det, der sker efter døden. Det væsentlige er, at man lever på jorden blandt andre mennesker. For hvis vi lytter og tager andre alvorligt, så er det her, vi finder de værdier, der er større end os selv. De behøver ikke slås op i Bibelen.

Jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg selv er en slags fanatiker, når det kommer til Grundtvig, men på den anden side mener jeg, at man skal være meget forsigtig med at kalde sig grundtvigianer i dag. Begrebet er både misvisende og misbrugt. Grundtvig selv ville hade ordet grundtvigianisme, for hans styrke lå i den tvivl, han turde erkende, at han nærede. Han ville ikke ønske at være et vaterpas, man kan måle efter. Når jeg kalder mig selv grundtvigianer, er det, fordi jeg tør tvivle.

Hvad var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg har fået Grundtvig på huden nu, men har altid haft ham inde under huden! Min far, Poul Erik Søe, forlod journalistikken for at blive højskolelærer på Krogerup i Humlebæk. Her mødte han min mor, der var elev, og jeg blev født på Krogerup Højskole.

Efter at have været forstander på Uldum Højskole ved Vejle grundlagde min far sammen med min mor Lønne Højskole ved Ringkøbing Fjord. Min far holdt fast i, at Grundtvigs idé med højskolen var et uafhængigt mødested i tråd med hans eget leveord fra 1960erne Frihed til forskellighed, som også bygger på Grundtvigs tanker.

Blandt andet sagde min far nej tak til statsstøtte, fordi han ikke ønskede, at Lønne Højskole skulle underlægges de regler, støtten krævede. Så Grundtvigs tanker betød utroligt meget i mit barndomshjem.

Læs også:  HVOR ER RESPEKTEN FOR OFFER OG PÅRØRENDE?

Hvad har udfordret din tro?

Jeg bliver næsten dagligt udfordret på min tro. Hvis man er troende og ikke dagligt føler tvivl, skal man vurdere, om man er blevet fanatiker. Det er, når man tvivler, at man virkelig kan mærke sin tro.

Vores form for kristendom i dagens Danmark giver masser af plads. Vi kan drikke, hore og gøre, hvad vi vil, og modsat muslimer har vi intet praktisk udtryk for vores tro i dagligdagen som bøn eller faste. Til gengæld mener jeg, at vores kald som kristne er at tvivle. Det skal vi turde.

Når jeg er tæt på døden, glemmer jeg at tvivle. Det skete, da min fader døde, og jeg faldt i et hul. Jeg overvejede, om jeg havde lyst til at leve, fordi min tro betød, at døden ville føre mig op til ham. Det ændrede sig heldigvis. Men det var en udfordring at turde vende tilbage til tvivlen og livet bagefter.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Min tro er formet af, at jeg fra barnsben har lært andre religioner at kende, og af, at jeg kan tage værdier fra historierne om Odin og Tor med mig også. Det betyder ikke, at jeg tvivler på, at Jesus har levet, eller på, at jeg er kristen. Men min egen tro og tolkning er vigtigst.

Det nytter ikke at gå i kirke og lytte til den samme præst hver søndag og så gå hjem og tænke: Sådan er det. Man er nødt til at lytte til forskellige mennesker, og jeg lytter i større eller mindre grad til både præsten, der hænger nisser i en galge, til Thorkild Grosbøll, der tør tvivle på en skabende gud, og til Katrine Lilleør. Det er nødvendigt for mig at blive ved med at lytte til forskellige tolkninger, også dem, jeg er dybt uenig i, for at vide, hvor jeg selv er som kristen.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg forsøger at gentænke og bruge Grundtvig i min hverdag. Jeg er forretningsmand, og i bedste Grundtvig-ånd stolede jeg tidligere på alle mennesker. Det viste sig at være dumt i flere tilfælde. For jeg gjorde Grundtvig til en isme og glemte, at hans vigtigste fingerpeg er tvivlen. At vi skal forstå at tale med nogen, der er forskellige fra os selv, i stedet for kun at diskutere med dem, vi er enige med.

Læs også:  KAMPEN MELLEM IPAD OG FANTASIEN

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Grundtvig, først og fremmest. Tænk, at både Mogens Glistrup og Enhedslisten kan bruge fra hans tanker. Omvendt mener jeg, at han er stærkt misbrugt herhjemme. Af de politiske partier, men især af folkekirken.

Salmebogen er næsten støvsuget for de vers, hvor salmedigteren Grundtvig viser sin tvivl. Tilbage står en gang kristen-idyllisk Brorson. Min yndlingssalme, Påskeblomst! Hvad vil du her?, giver ellers i sin fulde længde det smukkeste billede på respekten for det, som ikke er noget i andres øjne, og vover samtidig at sige: Jeg er i tvivl, og jeg tør spørge en ukrudtsblomst til råds.

Min far er også et vigtigt eksistentielt forbillede. Hans kamp for at holde fast i Grundtvigs værdier i sit arbejde som højskoleforstander har jeg taget til mig. Jeg tror på, at han stadig er i mig og i hvert skridt, jeg tager.

Og for at nævne en lidt moderne mand: Jeg får en næsten religiøs oplevelse, når jeg ser Anders Matthesens stand-up-show. Han bruger idéer fra Grundtvig til buddhisme og vender dem rundt på en meget anvendelig måde.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Da jeg var lille på Uldum Højskole, sagde min mor: Benyt dig nu af, at du bor på en højskole. Læg mærke til dem, du har omkring dig. Det var et indirekte åndeligt råd, som jeg har brugt gennem hele livet siden.

Nu holder jeg 60-70 foredrag om året, og hver gang ser jeg mest frem til spørgetimen bagefter, hvor man kan gå ind i en dialog, der rykker den samtale, højskolerne også kan give. Jeg er født på en højskole, har levet på en højskole, og jeg vil gerne dø på en højskole. Jeg har bare ikke fundet den rette endnu.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.