Der er en bølge over verden, hvor man skal huske at sige til ungerne, at deres fine tegning af en kamel mangler en del arbejde – eller i det mindste en pukkel. At den klump ler, de har æltet i børnehaven, ikke ligner skyggen af en kählervase og at de ikke er dygtige. Gør man modsat er man nemlig curling-forælder… det værste skældsord i nyere tid, som vi kaster efter folk, der gør en særlig indsats.
Jeg balancerer nogenlunde mellem det. Jeg er far til fire og har utallige gange rost en klump ler. Jeg har nemt kunnet se, at tegningen forestiller Vorherre på en sky og jeg har accepteret, at julegaven er aldeles ufærdig. Til gengæld lyver jeg om andre ting.
I dag vågnede min mindste på 6 år tidligt og puttede sig ind til mig. Han startede dagen med ordene: “Far, jeg kunne ikke finde dig i nat”.
Jeg vidste med det samme hvad han hentydede til. Jeg har altid fortalt mine børn, at hvis de drømmer noget uhyggeligt, så står jeg lige til højre for indgangen til drømmeland, ved lygtepælen og softice-maskinen, der er formet som en puddelhund. Og så skal jeg nok komme og hjælpe.
Den nat stod jeg ikke på min flise ved indgangen. Jeg var borgmester på Lolland og løb senere på natten nøgen ned ad Himmelbjerget. Man kan jo ikke være to steder på een gang.
“Drømte du noget uhyggeligt?”, spurgte jeg. Det havde han ikke. Han var i Tivoli og ville ha mig med en rutchebanen. Jeg vil nødig skuffe knægten med, at jeg hellere ville rende nøgen rundt med kors, bånd og stjerner på, end at skrige ned ad langsiden i en Tivolivogn – så jeg hørte min mund sige, at jeg var vågen i nat og derfor sad og holdt øje med, at han sov trygt.
Hans liv startede også med en løgn. Han er født juleaftens-morgen. Da vi kom hjem med ham så vi på den store Malthe, der skulle have jul – men vi var dødtrætte ovenpå en lang fødsel og det sidste vi trængte til var and og risalamande. Så vi fortalte den store på 5, at “det jo altså først er imorgen”… Den købte han – vi forsøgte på alle måder at slukke TV og radio, så han ikke hørte, at andre fik gaver og dansede om træet – en ekstra gave kom på pakkekalenderen og den 25 december vågnede han som den 24 og glædede sig vildt til jul.
Man må ikke lyve. Det er ligeså fy som at bedrive hor. Men kan man ikke nogle gange lyve af kærlighed? Det er stadig en løgn, men smager det ikke en anelse af et knus?
Glædelig påske til jer alle 🥚🔆🐤🐣
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
