Jeg vil faktisk gerne opfordre til det modsatte – og til hurtigt at tænde for telefonen igen, hvis du altså kom til at slukke.
For der er så meget andet at se på telefonen end folk der danser eller nuttede katte.
Man kan feks læse bøger på telefonen. Dykke ned i et podcastunivers fuld af specialviden og blive klogere. Man kan på sociale medier vælge at følge forskere i atomkraft og rent faktisk benytte de medier til at stille spørgsmål direkte. Være i kontakt med andre og blive klogere.
JA! – det kan med mellemrum være fristende at se en katte video eller nogle der falder.
Hver ting til sin tid. Behold telefonen åben og husk at gå på opdagelse i alt det, den også kan, når du er færdig med nuttede dyr.
Det er utroligt vi ikke er blevet klogere på folkeoplysning end at opfordre folk til at slukke for det kæmpe univers. Sågar lovgive. Ren symbolik.
Danmark har brug for at være på forkant med den udvikling. Vækste og lære og opfinde. Det kræver netop, at vi ikke slukker. Men derimod husker hinanden på, at en tændt telefon kan mere end underholdning.
Vi må og skal tro på dannelse og have respekt for personlige valg – og ikke udskamme dem, der ønsker at have døren til omverdenen tændt.
(Foto: Malthe Søe)
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






