I begyndelsen af firserne skrev og opførte Per Højholts monologer en række værker om tiden, alle fremført med midtjysk dialekt – som kom de ud af munden på Gitte – en gæv, godtroende, naiv og livsglad pige, der taler i telefon med Susanne. Gennem hendes oplevelser og livsanskuelser, får vi en række sandheder – sagt af en mund, der helst ikke tænker for meget, inden hun taler. Jeppe Søe fremfører her Gittes Monologer – fordi vi netop nu har bohov for at glæde os over de små ting – og smile lidt sammen… men hver for sig.
Verden er vågnet til lyden af en ny platform der skal lære os at være tændte uden at brænde ud. Mens ministeriet lancerer digitale dannelsesprincipper,…
Jeg ser dem for mig hele tiden nu. Politikerne i forældrerollen. Ikke som lovgivere. Som barnepiger. Med det ansigtsudtryk voksne får, når de har besluttet,…
“Det må du som ordfører lige reagere på.” Sætningen faldt hurtigere end en ministerpension, hver gang en journalist trak vejret tungt i nærheden af en…
