Malthe sagde i dag: "herinde må jeg godt lave ballade, for her kan julemanden ikke se mig". Vi var under en udendørs patienne. Det fik mig til at tænke på, hvor mange fantasi-eventyr vores børn mon går rundt og retter sig efter. Eller frygter et halvt år før tid. Der er altid nogle, der griber ind uanset hvad vi gør. Er vi gode kommer tandfeen, ønskefeen, eller andre nuttede væsner, er vi onde kommer julemanden ikke. Det lever vi med som børn, indtil vi indser, at de fleste julemænd er fædre med vat i fjæset. Men så tager skiftende regeringer over og griber ind istedet i voksenlivet.
Hvornår er det vi bare er fri?
Fri for frygten for straf, om det så er fra brudt lovgivning eller julemandens fravær. Det er lidt usundt at blive styret sådan. Det var bedre, om vi ikke lavede ballade af respekt for nogle, end af frygt for noget.
Måske friheden er redningen?
Kan vi genfinde den, eller er det for sent?
Er vi pakket ind i karnovs lovsamling, nisser, ulve og julemænd – eller kan vi stadig få fri? Bare lidt?
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
