KÆRE JP. Det var jer, der startede det hele. I bragte nogle tegninger, som mange fandt aldeles åndsforladte – men det skal I have lov til. Selvom en del, jeg selv medregnet, synes det var en tåbelig tom manifestation, forsvarede vi jeres ret til at ytre her som I ville.
Vi var mange der stod ring om jer – og vi har stået der siden. Men nu flytter jeg mig. Der er andre, som har brug for en ring.
En af de få, der omgående bakkede jer op under muhammedkrisen var et lille fransk magasin, Charlie Hebdo. De trykte straks tegningerne og kom i samme båd som jer – hvor de har været siden, med ugentlige spydigheder. Mange danske aviser gjorde det ikke engang, da I stod for skud. Nu, hvor Hebdo har brug for opbakning, takker i nej. På grund af frygt og et trusselsbillede, som jeg ikke tvivler på, at i ganske rigtigt formindsker med jeres overgivelse. Samme gælder så desværre jeres eksistensberettigelse.
SLÅ NABOEN IHJEL I STEDET
Det trusselsbillede har været der i næsten 10 år. Det eneste I netop nu gør er, at sende bomben videre. I skriver direkte at vold virker, at I ikke tør mere. Det er jo en direkte opfordring til terroristerne om, at se sig om efter andre aviser, der stadig tør.
Den samlede verdenspresse står sammen og viser i denne tid, for nogle alt for sent, at de tør. At deres journalistik IKKE kan påvirkes af trusler. Og netop nu vælger I så at give op overfor den kamp, som I selv startede. I er i virkeligheden nok det eneste danske medie, der med ret kan skrive JeSuisCharlie. Istedet skriver i intet.
Jørn Mikkelsen får ros for at være ærlig. Det er også fint at være ærlig, alternativet er vel forhåbentlig end ikke på tale, men det gør ikke gerningen mere rigtig at være ærlig om sit totale svigt.
TEKSTEN OM BILLEDET DER IKKE ER
I dag er farcen i jeres valg komplet! I dag er en historie på alles læber – og i alle verdens medier. Forsiden på næste nummer af Charlie Hebdo forestiller en mørk grædende mand, der tilgiver. I bringer historien om forsiden og billedet, uden forside og billede, som de eneste. Det er helt ude i skoven! Historien HANDLER om en forside. Den handler om et billede – men de stakkels læsere på JP får ikke historien. Det svarer til at beskrive årets pressefoto uden at vise det. Historien ER billedet, så hvorfor skrive den historie, når i har halen mellem benene?
Hvad ellers tør I ikke skrive mere? Kan vi forvente en seriøs og dybdegående dækning af andre emner, der risikerer at gøre nogen sure? Hvad er det for et filter vi ser verden igennem, hvis vi læser JP?
Det er fint at være bange. Forståeligt faktisk! Og det er man rundt omkring på enhver redaktion, fordi I engang valgte at starte en kamp. Nogle redaktører siger nu, at “man sørme ikke kan bebrejde JP da de har stået forrest i lang tid”. Men det kan man NETOP fordi I stod forrest.
Når hærføreren lader våbnet falde og løber tilbage i skyttegraven, er slaget for det meste tabt. Især når det netop er ordene, som hærføreren råber hele vejen hjem. Vold virker.
Dagens artikel står som en skamstøtte tilbage på slagmarken, hvor de faldne ligger forladte tilbage.
EN BARBERET VIRKELIGHED
Vi må aldrig, aldrig, ALDRIG som journalister lade os påvirke eller true til tavshed. Den dag vi gør, skal vi hellere dreje nøglen og overlade pladsen til de andre. Læserne af Jyllands Posten kan i hvertfald ikke forvente at få serveret hele virkeligheden længere. Det kan man selvfølgelig ikke være tjent med. Jeg taler her IKKE om at genoptrykke de gamle tegninger, hvad skulle de dog til for. De er uaktuelle. Jeg taler om, at en masse mennesker er blevet slagtet på grund af nogle streger – de streger ER historien og de skal selvfølgelig vises, for at berette om virkeligheden. De gør alle andre, fordi mam ikke vil kunne fortælle den journalistiske historie uden.
Jeg har fuld forståelse for, at det i dag er blevet farligere at være publicist. At det er en utryg virkelighed med daglige trusler at mene noget. Jeg får dem selv i indbakken.
Men jeres nye statement gør det hele endnu farligere. Først for de andre, senere igen for jer.
I viser enhver nuværende og kommende terrorist, at hvis man bare slår nok folk ihjel, så stopper pressen med at tegne eller skrive grimt om dig.
Jeres aktion viser, at det betaler sig at gøre forsøget. Vold virker jo. Åbenbart.
Hvad mener du?
Del og deltag i samtalen.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
