Kære jeppe-er-et-svin

Dit hoved er syg Først sætter man dit hovede fast mellem to jernrør Så tar man en spade og deler dit kranie i to dele Den ene del fodrer vi dyr med Den anden del sender vi ned til alle dine venner i mellemøsten Så klipper vi pikken af dig så den er omskåret Stop

"Dit hoved er syg. Først sætter man dit hovede fast mellem to jernrør. Så tar man en spade og deler dit kranie i to dele. Den ene del fodrer vi dyr med. Den anden del sender vi ned til alle dine venner i mellemøsten. Så klipper vi pikken af dig, så den er omskåret. Stop med at skrive på facebook. DF".

Kære jeppe-er-et-svin@gmail.com

Jeg forstår på google, at din mail ikke findes i virkeligheden. Derfor svarer jeg dig her på facebook – og bryder dermed allerede dit krav om at stoppe.

Du tror og mener "de fremmede" er farlige for Danmark, men i min optik er det DIG der er farlig for alt det, jeg står for. Du skal være mere end velkommen til at blande dig i debatten herinde, og jeg vil hellere end gerne debattere med dig, men det kræver til en start, at mit kranie ikke er kløvet i to dele.

Jeg erkender dog, at jeg uden hjerne vil kunne kommunikere glimrende på dit niveau.

Jeg er glad for, at du udviser kærlighed til dyr og vil begunstige dem med halvdelen af mit hoved. Det er pænt af dig at tænke på dem, især nu hvor vinteren nærmer sig og kulden kræver et større fedtlag. Dog ville det klæde dig voldsomt, hvis du havde samme respekt for andre skabninger på jorden. F.eks. mennesker. Også selvom nogle af dem måske ikke ligner dig.

Skal der bare være plads til alle? Næ nej da. Jeg ser masser af problemer her og der. Og jeg både ser og hører om folk, der hylder IS og udviser mangel på respekt for alle andre mennesker på deres vej. Faktisk ligesom du gør! Du er den danske udgave af IS. Menneskehedens svar på småt brændbart.

Læs også:
Mundtligt forsvar, overvågede hjerner og den store eksamenspanik

DU SKAL VIDE, at det er folk som dig der gør, at jeg aldrig stopper. Det er folk som dig, der får mig til at sætte tempoet i vejret.
Du gør mig stærkere i det jeg tror på. Stærkere for hvert et ord du gylper op. Gylp du gamle. Gylp!

Vil du have Søeforklaringer i indbakken?

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.