Kære Pernille Rosenkrantz-Theil m.fl.

Mener du virkelig at vi skal kræve at se Løkkes private regnskab fordi DU har en mistanke om 8000 kroner Jeg kan såmænd godt forstå at du stædigt forsøger at holde liv i sagen da det har vist sig at være eneste måde at få regeringens egne målinger op   det er fint spin Jeg

Mener du virkelig at vi skal kræve at se Løkkes private regnskab fordi DU har en mistanke om 8.000 kroner?

Jeg kan såmænd godt forstå, at du stædigt forsøger at holde liv i sagen, da det har vist sig at være eneste måde at få regeringens egne målinger op – det er fint spin.

Jeg håber dog ikke du får held med at få danskerne til at gå op i 8000 kroner. Ikke midt i en solcelle-sag til milliarder og andet møg der trænger til fokus. Skattesagen om Helle blev droppet fordi den var forældet, og det godtog folk – men hvis du mener at 8000 kroner skal tages så alvorligt, må vi vel også genoptage den anden – forældet eller ej – for at se alle tallene privat og selv vurdere om de er ok med vælgerne?

I ønskede ikke engang at udlevere bilagene for solcelle-sagen, der ser ud til at kunne koste os milliarder – men Løkke skal udlevere sit private regnskab fordi du frygter han har glemt 8.000 kroner?

Det er idag lykkedes dig at få pressen med, hvilket er pinligt udover alle grænser på standens vegne – men hvis det lykkes dig at få danskerne med også, må jeg betragte det som demokratiets sidste krampetrækning. Så har vi danskere i sandhed opgivet at følge med i det væsentlige – og så er hele fundamentet for demokrati dødt.

Jeg ved godt du ikke har meget andet at markere dig på, siden dengang du fandt det herligt at kaste med maling på Christiansborg – men vil du ikke nok for demokratiets skyld overveje hvad du mener politik bør handle om – og hvor du mener niveauet skal ligge for den folkelige debat? Jeg foreslår en del højere end dit bavl – og kan du ikke følge med på det plan, så kan andre i partiet med garanti hjælpe dig med forståelsen. Lige nu er du pinlig. Samme er den presse, der liderligt kaster sig over det.

Læs også:
MØDESTEDET KOMMER TIL AALBORG

Jeg forsøger fortsat ikke at forsvare Løkke. Det klarer han fint selv. Jeg mener han burde have reageret tidligere og krævet anden rejseform, men større er sagen nu ikke i forhold til andre rejsesager vi dagligt kunne grave i. At fokusere lige nu på 8000 kroner fremfor solceller, kommunalvalg, regionsrådsvalg, gyldne håndtryk til spin og 1000 andre ting ER for dumt.

Forhåbentlig er vi danskere klogere – ellers skal vi holde os til at smsse på Allan Simonsen.

Vil du have Søeforklaringer i indbakken?

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.